Fem nedslag fra søndag

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen & G - 13. maj 2019, kl. 20:45

Søndag gik vi videre i de europæiske playoff-kampe, da det blev til en sejr hjemme mod AaB i anden omgang den jyske klassiker. Her er fem nedslag fra en god søndag i skoven.

Bim Bam Blume

Gårsdagens første målscorer Bror Blume lynede også i sidste års playoff. Som han sagde med et underspillet glimt i øjet i går. "Jeg scorer kun i de vigtige kampe…"

Blume er pudsigt nok ved at udvikle sig til lidt af en lykke-maskot for holdet. I de 18 kampe han har spillet i denne sæson har vi vundet de ni, delt i seks og dermed har vi i denne sæson kun tabt tre kampe med Blume på holdet. I øvrigt var gårsdagens mål Bror Blumes første på hjemmebane.

Bror Blume 120519-001 (1)


Nu' det syv
Sidste gang var det seks - med sejren i går over AaB har holdet nu vundet syv kampe på stribe. Det er vores længste periode med lutter sejre i Superligaens historie. Rekorden i ligaen er i øvrigt Brøndbys med 12 sejre. Derefter følger FC København med ni kampe i streg. 



Men som cheftræner David Nielsen har konstateret: "Vi har også prøvet at tabe fire kampe i træk…" Så det ligger holdet ikke så meget i. Det handler om at tage én kamp ad gangen". Klub-rekorden i hele danmarksturneringens historie er i øvrigt 15 sejre og blev sat tilbage i 1952-53. 


Jubel 120519-01

#titusind 

For fjerde gang i denne sæson var vi i går over 10.000 i Ceres Park til kampen mod AaB. Tidligere har vi i denne sæson også været over 10.000 til kampe mod FC København, Brøndby og FC Midtjylland.

Helt nøjagtigt 10.118 var søndag aften til stede under den lave sol over Ceres Park og Aarhus, og de skabte en fantastisk stemning i skoven og understregede dermed den flotte opbakning holdet har fået hele sæsonen, og som cheftræner David Nielsen forleden italesatte som enestående.

Fanklub 120519-005

Hyldest til modstander

Det er ikke tit, at en modstander bliver hyldet på Ceres Park, men i går var en undtagelse, da de to AaB'er Rasmus Würtz og Kasper Risgaard spillede deres sidste kamp for deres klub. 

Før kampen gav AGF Fanclub Aarhus således en gave til Rasmus Würtz som en sidste hilsen efter Würtz 
i 2016 havde udvist stort sportsmanship under vores pokalsemifinale mod AaB i Ceres Park, hvor tilskuere begejstret strømmede ind på banen ved AGF's 2-2 scoring. 

Og da Kasper Risgård blev udskiftet i anden halvleg rejste Ceres Park sig og klappede AaB'eren på pension. 

- Jeg er ufattelig taknemmelig for den afsked AGF-supporterne gav mig - tænk at alle rejste sig op og klappede. Det havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig ville ske, da jeg jo hernede i Aarhus i mange år har været en af fjenderne. Det var virkelig rørende, sagde Kasper Risgård efter kampen til BT. 

Rasmus Wu ̈rtz 120519-002

Det blev Randers FC
Før kampen stod det klart, at den samlede vinder skulle møde vores lokalrivaler fra Randers FC, da kronjyderne lige før vores kamp havde vundet 4-3 over SønderjyskE og dermed samlet gik videre med en 5-4 sejr. Dermed er der lagt op til noget af brag, når vi spiller "semifinale" Europa Playoff i Superligaen. Første kamp er på lørdag i Randers kl. 16. Find din billet til den kamp her >>>

Og vær opmærksom på, at returopgøret i Aarhus er blevet flyttet til søndag. Den kamp finder nu sted søndag den 26. maj kl. 18 i Ceres Park. Billetter tll returopgøret findes her.

Instagram (3)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet