Ny kontrakt til målmandstalent

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 24. maj 2019, kl. 8:07

AGF’s unge målmand, Daniel Gadegaard Andersen skifter til sommer en ungdomskontrakt ud med hans første seniorkontrakt. Den nye aftale med den talentfulde målmand løber i tre år. 



Siden han kom til AGF som U13-spiller fra vores samarbejdsklub, Stautrup IF i 2014 har han været regnet for en af klubbens store målmandstalenter.

Her fem år efter kan Daniel Gadegaard nu snart kalde sig fultidsprofessionel fodboldspiller i AGF efter han lavet en aftale om en seniorkontrakt, der gælder fra sommer og som løber tre år. 



Den nye aftale er kulminationen på en ungdomskarriere, hvor den unge målmands udviklingskurve har været konstant opadgående og arbejdsiveren lige så. I over et år har Gadegaard - trods han først fylder 18 år om en uges tid - fra tid til anden trænet med førsteholdet, ligesom han har allerede har været med på bænken til en Superliga-kamp. 



- Jeg er på vej ind i en vigtig periode i min karriere, hvor jeg skal udvikle mig som målmand, og det kan jeg bedst gøre i AGF, hvor jeg skal arbejde med mine valg på banen og min modenhed. Jeg tror på mine evner og nu gælder det om at fortsætte min udvikling, siger Daniel Gadegaard, der altid har holdt med AGF. Derfor er den nye kontrakt også lidt af en barndomsdrøm, der går i opfyldelse. 



- Da jeg var seks år og tog på stadion med min far for at se AGF spille, tænkte jeg, at jeg gerne ville være ligesom Steffen Rasmussen. Og nu er jeg så blevet det samme som ham - nemlig målmand i AGF. Men jeg ved også, at det kræver fortsat hårdt arbejde, hvis jeg en gang i fremtiden skal få chancen på førsteholdet, lyder det fra den unge målmand. 



Stort potentiale
Målmandtræner i AGF, Nikolai Pold ser nu frem til at arbejde videre med unge Daniel Gadegaard.



- Daniel er en meget talentfuld ung målmand, der også er inde omkring ungdomslandsholdene og han har et stort potentiale, en god størrelse (195 cm. red.) og nogen gode spidskompetencer. Så det har været en naturlig forlængelse for os. Nu venter så den spændende overgang fra ungdomsfodbold til seniorfodbold - til sommer er han jo stadig kun andet års U19 spiller - og det er svært at gå fra et stort talent og så til at få indfriet et talent i seniorfodbold - det arbejde skal Daniel fokusere på i de kommende år, siger Nikolai Pold. 



Daniel Gadegaard debuterede på U19-landsholdet i januar måned. Før det har han fået kampe på både U16, U17 og U18 landsholdene.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet