Plads til stor opbakning i Randers

13. maj 2019, kl. 20:41

AGF har fået tildelt hele endetribunen i Randers på lørdag. Billetsalget til det første opgør i Europa playoff er nu startet.

Der bliver stor opbakning, når vi på lørdag rejser til Randers i det første møde i Europa playoff. I hvert fald bliver der plads til mange AGF-fans på Cepheus Park i Randers, når AGF får stillet hele den ene endetribune til rådighed - QuickPot-tribunen i den sydlige ende af stadion. 

Dermed kommer AGF både til at råde over det normale udebaneafsnit, hvor der er plads til 1.100 fans og et familieafsnit lige ved siden af, hvor der er siddepladser. Det vil sige, at man trygt kan tage med til Randers med hele familien, hvis man har børn med eller man blot ikke ønsker at opholde sig i stemningsafsnittet under kampen. Men i stedet at sidde ned under kampen i lidt roligere rammere og alligevel nyde kampen i selskab med andre AGF'ere - med et udvidet udebaneafsnit er der plads til alle i Randers. 

I alt vil der blive plads til godt 2.000 AGF'ere på Cepheus Park på lørdag. 

Fordeling sker ved indgangen
Der vil kun være en billettype til kampen, så i samarbejde med Randers FC vil AGF's egne vagter og servicepersonale være til stede i Randers for at fordele publikum og guide publikum til de rette afsnit.

Der er ikke adgang for børn på det officielle udebaneafsnit - de henvises i stedet for til familieafsnittet. Respekter og overhold venligst personalets henvisninger og de generelle retningslinjer på Cepheus Park. 

Der vil blive adgang til "vores" tribune fra kl. 14.30. Kampen starter kl. 16.00. 

Find din billet til kampen her >>>

Vi ses på lørdag i Randers. KSDH!

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet