Spændende fodboldsøndag i vente

7. maj 2019, kl. 10:06

Der venter en stor og spændende fodboldsøndag for enden af ugen, når der er returkamp i den jyske klassiker.

Det kan godt være, at foråret ikke helt har bidt sig fast i Aarhus endnu, men det har fodboldstemningen så sandelig.

For med seks sejre på stribe bliver der for alvor tændt op under slutspillet, når AaB kommer til Aarhus og Ceres Park på søndag. Her gælder det returkampen om videre avancement mod en plads i Europa League. Efter en 1-0 sejr til os i Aalborg er det stadig meget lige og holdet får derfor brug for alt den støtte de kan få for at hive den samlede sejr hjem og dermed gå videre. 

Casper Højer Nielsen 180419-02 (1)

Som sædvanligt åbner vi AL Bank Fanzonen inden kampen, hvor vi slår portene op kl. 16.30 med alskens underholdning og hygge for små og store.

Her kan ungerne bage snobrød sammen med Aros og få malet ansigtet i fodbold-farver. Man kan også more sig med fodbolddart og hoppeborge, og for at understrege den gode forårsstemning, så kommer bandet 2 FOOLS og spiller i AL Bank Fanzonen. 

DSC_7086 (1)

Og som altid er det muligt at få slukket tørsten - husk, at vi har øl til halv pris i AL Bank Fanzonen, hvor man også kan få stillet sulten inden kampstart kl. 18. 

Skærmbillede 2019-05-07 Kl . 09.35.50

Mens vi i den senere uge har oplevet både hagl, frost og slud i Aarhus, så er DMI langt mere gavmild i den kommende uge og lover både tørvejr og to-cifrede temperaturer til kampen.

Husk at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Aarhus og vi derfor har de billigste priser for en familie af alle Superliga-klubber.

Andre billetpriser til kampen starter fra 60 kr. Find din billet her og kom i skoven til en stor og vigtig fodboldkamp, der kan bringe os videre frem i slutspillet mod en europæisk plads. 

Instagram2 (3)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet