Tingager ser frem til den jyske klassiker

Af: SHC / Foto: Getty Images - 2. maj 2019, kl. 9:13

Søndag venter AaB på udebane. Tager vi det gode fra i søndags med og lader det dårlige blive hjemme, så er der gode muligheder for et fint resultat, vurderer forsvarer Frederik Tingager.

Han var ikke tilfreds - trods sejren mod AC Horsens forleden. Her lod spillet meget tilbage at ønske, lød det fra Frederik Tingager efter kampen. Især var første halvleg ikke god fra vores side - trods føringen ved pausen. 

Men det endte godt og de tre point kom i hus, så nu ser Frederik Tingager frem mod søndag og den spændende første kamp mod AaB i den første europæiske playoff-runde.

- Vi skal finde en anden indstilling frem end i søndags, hvor det ikke var godkendt. Resultatet var selvfølgelig rigtig fint og jeg glæder mig over sejren, men spillet kan og skal blive bedre. Så vi skal til Aalborg med et andet udtryk og et bedre spil - ellers får vi det svært. Men kommer vi med vores bedste udtryk og spiller som jeg ved, vi kan, så har vi gode muligheder for at lave et godt resultat, siger Frederik Tingager, der gerne ser, at de gode offensive takter mod AC Horsens fortsætter i Aalborg. 

- Det var nogen flotte mål vi lavede efter gode angreb, og det skal vi levere mere af over længere tid. Kan vi det, så tror jeg også, at vi kan lave et godt resultat mod AaB og dermed få et godt udgangspunkt for os selv inden returkampen hjemme i Aarhus, tilføjer Frederik Tingager, der sammen med resten af truppen rejser til Aalborg allerede lørdag for at forberede sig bedst muligt til kampen som har kampstart kl. 12 på søndag den 5. maj.

Information og adgang til billetter findes her >>>

Instagram2 (2)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet