Fem gode grunde til at komme på mandag

Af: Foto: Martin Castellano og Ole Nielsen - 7. marts 2019, kl. 14:33

Mandag aften venter en storkamp i Ceres Park. Vi ved godt, at du kommer. Men her er alligevel fem gode grunde til at komme i Ceres Park på mandag.

På den anden side af weekenden venter en stor kamp i Ceres Park, hvor OB kommer på besøg i den første af to slags finaler om en plads i mesterskabs-spillet i Superligaen. Her håber vi på stor opbakning til spillerne til den vigtige kamp, hvor vi i fællesskab skal bakke holdet op frem mod en sejr og skabe en af de særlige aftenstunder i Ceres Park. 

Her får du fem gode grunde til at komme i skoven på mandag:


#titusind
Vi forventer over 10.000 fans i Ceres Park og dermed er der lagt op til en stor fodboldoplevelse i fællesskab med tusindvis af andre fan på lægterne. For selv om det er en mandagskamp, så skruer vi ikke ned for hverken aktiviteterne i AL Bank Fanzonen eller forventningerne til tilskuertallet.

Og DMI varsler fint fodboldvejr for årstiden, så der er al mulig grund til at tage hele familien under armen og komme i Ceres Park. Billet her >>>

6.179

Kampens betydning
Med kun to kampe tilbage af grundspillet og et point op til mesterskabsspillet er der meget på spil i kampen på mandag. Og derfor får holdet brug for alt den opbakning gutterne få. En sejr over OB vil være et stort skridt på vejen mod en plads i top seks, for så kan holdet selv afgøre det i næste weekend.

Vi kender i sagens natur endnu ikke resultaterne fra de andre kampe, men det gør vi mandag. Og derfor ved vi præcist, hvad der er på spil, når kampen starter kl. 19. Så det er nu, at holdet har brug for din støtte og opbakning, så vi sammen kan få de tre lune point. 

AGF-flag 060518-01

Prisen 
Det er blevet fastslået, at AGF har de billigste priser for en børnefamilie med to voksne og to børn under 15 år. Kun 200 kr. slipper familien til sammen for en tur i Ceres Park - og det er billigst af alle stadion i Superligaen.

Men man behøver ikke være otte år eller en 39-årige far for at få glæde af de overkommelige priser i Ceres Park. Unge op til 18 år betaler således 60 kr., hvis man vælger at sidde på Bravida Tribunen. Det samme for en studerende, mens en pensionistbillet starter fra 80 kr. For det skal i hvert fald ikke være prisen, der holder dig hjemme fra Ceres Park. Se vores billetpriser og køb billet her.

Skærmbillede 2019-03-07 Kl . 10.32.22

AL Bank Fanzonen

Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 17.30, hvor vi varmer op til kampen. På mandag kan man møde spillerne fra AGF Esports FIFA hold til en dyst i FIFA 19 og ungerne kan lave snobrød med Aros inden kampen. Der bliver også rig lejlighed til at få stillet sulten med food-trucks og de sædvanlige boder. Så kom til kampen i god tid og få en hyggelig stund i AL Bank Fanzonen med familie og venner inden kampen starter kl. 19.

Skærmbillede 2019-03-07 Kl . 10.25.06

Historien er med os
Vi er gode sammen hjemme. Godt nok tabte vi seneste kamp i Ceres Park til mesterholdet fra Herning. Men det var kun sæsonens tredje nederlag i Ceres Park og dermed er vi stadig et af de bedste hjemmehold i Superligaen.

Mandagens modstander fra OB har vi traditionelt også et godt tag på i Aarhus, hvor vi senest mødte dem i foråret 2018 og vandt 3-2. Og vi har vundet tre ud af de seneste fire kampe mod OB og har kun tabt tre gange til dem i Aarhus de sidste 10 år. 

Skærmbillede 2019-03-07 Kl . 10.28.21

Køb din billet til AGF vs. OB her >>>
Kampstart mandag den 11.3 kl. 19

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet