Flere pladser til AGF Mini Camp

22. marts 2019, kl. 10:36

AGF Mini Camp udvides nu med flere pladser

Der har været overvældende stor interesse for AGF Mini Camp, der er nyt projekt, hvor fodboldglade børn i april får muligheden for at prøve talentet i et professionelt miljø.

 Så nu udvider vi og giver derfor flere børn muligheden for at være med. 

AGF Mini Camp er et tilbud til alle ungdomsspillere i Danmark fra årgang 2007 til årgang 2011.



I AGF Mini Camp kommer du som deltager til at træne og leve på det højeste niveau, hvilket vil give dig et indblik i, hvordan det er at være professionel fodboldspiller. Træningen vil blive varetaget af elitetrænere fra AGF.

Det kommer dog ikke kun til at dreje sig om fodbold. Opholdet på AGF Mini Camp vil - udover den intense fodboldtræning - også byde på sjove fritidsaktiviteter og en unik lejlighed til at skabe nye venskaber med de andre deltagere, der alle deler en passion for fodbold.

Du vil på alle dagene være iført et AGF Mini Camp-spillersæt, som du vil få udleveret. Sættet består af shorts, strømper og en t-shirt. Vi kan dog være uheldige med vejret, hvorfor du i det tilfælde vil få udleveret en trøje i stedet for en t-shirt. Du skal selv sørge for at medbringe fodboldstøvler. 

AGF Mini Camp løber af stablen fra den 12. april og varer i alt tre dage.

Mere information og tilmelding her >>>

Vi glæder os til at se dig!

Skaermbillede -2018-08-27-kl -084058_500x 330.jpg

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet