Nielsen: Vi har forberedt os godt 


Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 9. marts 2019, kl. 10:16

En god træningsuge nærmer sig sin ende og mandag gælder det OB hjemme i Ceres Park. Og vi er godt forberedt, fortæller cheftræner David Nielsen, der håber på stor opbakning i Ceres Park mandag aften.

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at der mandag aften venter en vigtig kamp i Ceres Park, når OB kommer til Aarhus til den første af det man næsten kan kalde to finaler i kampen om at nå med i mesterskabsslutspillet i Superligaen.



Og efter det i Hjørring "kun" blev til et point sidste søndag, så skal der endnu flere point på kontoen i de to næste kampe, og det arbejde starter mandag aften kl. 19 hjemme mod OB. 

- Vi har stadigvæk muligheden for selv at afgøre det og skal ud og gå efter sejren. Men vi går til kampen som alle andre kampe - med fokus og god forberedelse, og så ser vi, hvor vi kan ramme OB. Det har vi arbejdet med i ugens løb og vi er godt forberedt, så vi kan levere en god indsats mandag aften, fortæller cheftræner David Nielsen, der på vegne af sit hold håber på stor opbakning i Ceres Park, så holdet kan blæses frem med en højstemt kulisse.

- Holdet har en god selvtillid og energi, og vi glæder os alle til at løbe på banen hjemme i Aarhus mandag aften. Det er altid fedt at spille på Ceres Park, hvor vi i lang tid har haft det godt og skabt gode resultater takket være vores fans' store opbakning. Det skal vi sammen fortsætte med på mandag, tilføjer vores cheftræner. 

Læs mere om OB-kampen her. 



Og her finder du billetter til kampen, der starter mandag kl. 19.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet