Årets Legende-trøje hylder Martin Jørgensen

Af: AGF - 21. november 2019, kl. 16:01

I dag blev Martin Jørgensen præsenteret som Årets Legende. Og dermed kunne vi og hummel også løfte sløret for den tilhørende spillertrøje som 3F Superliga-holdet vil optræde i på søndag.

Når holdet løber på banen til ærkefjendeopgøret mod Brøndby IF på søndag på Ceres Park, bliver det i en ganske særlig spillertrøje. En trøje, der hylder en af de største spillere i AGF's lange og glorværdige historie: Martin Jørgensen, som i dag blev præsenteret som Årets Legende 2019. 


AGF_Martin Jørgensen 1318

Jørgensen har af to omgange spillet i AGF og har sammenlagt i perioderne fra 1993-1997 og 2010-2014 nået 221 kampe for klubben, hvor han også var med til at vinde pokaltitlen i 1996.

Derudover er han en af de største spillere på det danske landshold nyere tid, hvor han med sine 102 landskampe fra 1998-2011 for alvor har spillet sig ind som en af historiens vigtigste landsholdsspillere.

AGF_MJ_SL_jersey _billede _10_1080x 1080

Den unikke og specialdesignede legendetrøje markerer fortsættelsen af hummels 'Share Legends'-kampagne, hvor AGF og hummel tidligere har hyldet klubikoner som John Stampe og Aage Rou. Nu er tiden kommet til at hylde en af de mere nutidige spillere, der har gjort en kæmpe indsats - og en kæmpe forskel - i den hvide AGF-trøje.

AGF_MJ_SL_webbanner _1900x 1080 (1)

Den specielle Martin Jørgensen-legendetrøje bliver altså båret af de nuværende AGF-spillere i kampen mod Brøndby IF på søndag, men derudover kan trøjen i et begrænset antal også erhverves af fansene. 

AGF_MJ_SL_jersey _billede _4_1080x 1080

Trøjen er fyldt med detaljer. Under det specialdesignede AGF-legendebadge fremgår Martin Jørgensens meritter, og på bagsiden af kraven er påtrykt '221' - det antal kampe, som Jørgensen spillede i AGF.

'Jørgensen' og nummer 10 er trykt på ryggen i den klassiske retrofont. Og nederst på ryggen sidder der et tag med en grafisk silhouette af Martin Jørgensen samt hummel-vinkler i baggrunden.

AGF_MJ_SL_jersey _billede _9_1080x 1080

Selve designet af trøjen er inspireret af en klassisk hummel-trøje fra 1986 med skrå striber over brystet, som AGF benyttede, da vi vandt det danske mesterskab. Det hele er dog designet i en ny og moderne udgave, som forener klassisk hummel-design med moderne fodboldtrøjer anno 2019.

AGF_MJ_SL_jersey _billede _8_1080x 1080

Trøjen er produceret i et begrænset antal og sælges via AGF, SPORTMASTER samt hummel.dk. Salget er startet online nu.

Husk, at AGF Fanshoppen har åben igen på lørdag, hvor trøjen også vil være at finde på hylderne - men altså i begrænset oplag. 

AGF_MJ_SL_jersey _billede _6_1080x 1080

AGF_MJ_SL_jersey _billede _3_1080x 1080

AGF_MJ_SL_jersey _billede _5_1080x 1080

Instagram _story _MJ_SL_billede _4_1080x 1920

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet