AGF går i børnehøjde og inviterer til Børnenes Dag

Af: AGF - Foto: Ole Nielsen den 1. november 2019, kl. 16:17

Når vi møder SønderjyskE søndag den 10. november overtager børnene kampen - næsten.

Børn gør kærligheden stærkere, dagene kortere, nætterne længere, lønnen mindre og hjemmet gladere. Og næste søndag gør de også Ceres Park til deres egen. For når AGF møder SønderjyskE søndag den 10. november kl. 14, så tager børnene over til en dag, vi kalder; Børnenes Dag.

Her går vi i knæhøjde og lader børnene tage hovedrollen. For selv om de måske nok også har hovedrollen til daglig, så skal de næste søndag også ha' den i Ceres Park. 

Derfor leder vi nu efter en gruppe børn, der vil hjælpe os med at overtage kampen og prøve kræfter med de forskellige roller, der er i forbindelse med en fodboldkamp hos AGF. 

Spillerpræsentation 030918-09

For eksempel søger vores cheftræner en "mini"-udgave af sig selv, hvor man får lov til at følge med David rundt inden kampen, komme i omklædningen og hilse på AGF's fans - og ja, man må gerne bande...

Vi skal også bruge en juniorreporter til AGF TV, der vil tæt på spillerne og stille dem spørgsmål før og efter kampen, samt være med til at filme kampen helt tæt på begivenhederne på banen.

Aros får også brug for en lillebror eller lillesøster, der vil holde ham med selskab til alle de opgaver, vores maskot har under en kamp.

Vores stadionspeaker søger også en børnevikar, der vil hjælpe ham med at speake og hjælpe med at passe måltavlen. Og sådan er der flere andre roller, som vi nu søger glade børn til at udfylde.

Samarbejdsklubberns -dag -010919-017

Børnene skal være mellem syv og 12 år og i sagens natur ikke generte anlagte og friske på en oplevelse. Mor og far er naturligvis velkommen til at følge afkommet på "arbejde".

Er man interesseret i at være med, så tilmelder man sit barn her. Blandt alle tilmeldte børn, trækker vi lod om de forskellige roller, der skal besættes og vinderne hører direkte fra os. 

DSC_1084

Helt særlig AL Bank Fanzone
Udover de små hjælpere, så har vi også lagt os i selen for at arrangere en helt særlig, udvidet AL Bank Fanzone med alskens underholdning for ungerne. Vi inviterer også til maskottræf, hvor maskotter fra hele byen mødes med Aros og hans lille hjælper.

Så det bliver en stor og sjov dag i Ceres Park, hvor vi håber, at se en masse unge AGF-fans til en dag som vi har dedikeret kun til dem.

Hele dagen igennem vil børnene blive hyldet og inddraget i kampen. For søndag den 10. november er det Børnenes Dag!

Husk, at børn under 15 år har gratis adgang til kampen, hvor en børnefamilie kan komme ind for kun 200 kr. Det gør entréen i Ceres Park til den billigste i 3F Superligaen for en familie.

Billetter findes her >>

Instagram2 (7)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet