Børnehjælpsdagen på besøg til Børnenes Dag

Af: MS / Foto: Ole Nielsen - 12. november 2019, kl. 9:22

På Børnenes Dag havde vi besøg af Børnehjælpsdagen.

Søndag var der fokus på de mindste ved AGF's kamp mod Sønderjyske, da vi holdt Børnenes Dag. 

Blandt gæsterne var Børnehjælpsdagen, der er en landsdækkende og upolitisk hjælpeorganisation, som arbejder for anbragte børn og udsatte unges vilkår i Danmark. 

Børnehjælpsdagen sætter hver dag børn og unge landet over i fokus og sørger for, at de får gode oplevelser - som for eksempel at komme til fodbold.

Derfor var vi glade for, at vi kunne invitere Børnehjælpsdagen til Børnenes Dag i Ceres Park, hvor 14 børn og unge fra Børnehjælpsdagen var inviteret til kampen som en del af deres gensynsdag ovenpå en årlig fodboldcamp. 

- Det giver børnene en helt speciel oplevelse, og det er jo nogen børn, som måske især har brug for at få nogle lidt specielle oplevelser, fordi de ikke lige har en mor og en far, der kan tage dem med til en kamp. Men nu giver AGF dem en god oplevelse, så de for eksempel også på mandag kan komme i skolen og fortælle om en fed weekend, de har haft, fortæller Maria Deria, der projektchef hos Børnehjælpsdagen.  

Før kampen besøgte børne og unge fra Børnehjælpsdagen den udvidet AL Bank Fanzone, hvor der blandt andet var besøg fra maskotter, superligaspillere, gøglere og masser af andre aktiviteter i børnehøjde. 

- At der er et arrangement som Børnenes Dag betyder rigtig meget. Det er jo en ekstra oplevelse i dag og det er jo meget federe at være her i den her stemning og de her rammer end at sidde og vente inde på kampen, lød det fra Maria Deria, der gerne kommer igen en anden gang.

- Det har været en rigtig god oplevelse for børnene og de unge, og vi er meget glade for muligheden.

Se mere om Børnehjælpsdagen her.

(* Børnene på billedet øverst har ikke noget med Børnehjælpsdagen at gøre. Af hensyn til børnene er de besøgende børn ikke fotograferet) 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet