Der var børn i AL Bank Fanzonen, på banen, i loungerne, på tribunerne. Ja, alle vegne var der børn i går til Børnenes Dag inden 3F Superliga-kampen mod SønderjyskE.
Mor mor - vi skal over og spille! Der var gang i AL Bank
Fanzonen før gårsdagens superliga-dyst mod SønderjyskE, da vi havde
inviteret til Børnenes Dag for at fejre den næste generation.
Og blandt andet havde vi lavet AL Bank fanzonen om til
børnenes fanzone, hvor der var masser af aktiviteter og besøg
fra maskotter, gøglere og superligaspillere.
Inden kampen fangede AGF.dk et par af de familier, der var til
Børnenes Dag. Og hos familien Størum var der ingen tvivl
om, hvem der havde været primus motor i forhold til at komme til
kamp og Børnenes Dag.
- Jeg har været AGF fan længe efterhånden, jeg tror, at min
første sådan rigtige kamp var lige inden, at Steffen Rasmussen
begyndte, så det er ved at være et stykke tid siden. Jeg er
sæsonkortholder og er lige flyttet hen til 1880'er området - den
gamle stemningstribune, fortalte far - Mikkel Størum der havde
brugt arrangement til at få resten af familien med.
- Arrangementet har betydet, at vi alle tog med. Ellers var min
søn og jeg nok ikke taget med, mor -
Malene Størum.
Tre generationer afsted
Hos familien Weinreich, der også var en tur i AL Bank Fanzonen
inden kamp, var det ikke blot anden generation, der var med på
stadion, men tre generationer.
- Vi er fra Aarhus alle tre. Jeg kommer ofte på Ceres Park,
hvorimod det nok kun er en gang imellem for de andre to, mens den
mindste hun er jo kun lige ved at lære det. Men et arrangement som
det i dag betyder rigtig meget, når man kommer som en hel familie,
fortalte Hans Weinreich, som havde datter og barnebarn med i Ceres
Park.
Husk at børn under 15 år altid kommer gratis på Ceres Park, når
AGF spiller hjemme. Derfor koster det i øvrigt kun 200 kr. for en
familie på fire at komme til fodbold.
Læs mere om det her.
Og her er der billetter til næste hjemmekamp, der er mod Brøndby IF den 24. november. Hvor alle børn naturligvis er velkomne igen.