- Det blev en herrefight

Af: MS / Foto: Ole Nielsen - 11. november 2019, kl. 8:00

Benjamin Hvidt var i sagens natur ganske tilfreds efter dagens flotte sejr over SønderjyskE.

Som forudset inden kampen blev dagens dyst mod SønderjyskE en kamp fuld af fight og fysisk spil. Men at der skulle blive scoret seks mål, havde de færreste nok regnet med. 

Men 4-2 stod der på tavlen i det rette favør efter kampen. Og det efter en kamp, der næsten tog pusten fra de 6.200 i Ceres Park. 

- Det var en rigtig herrefight, for SønderjyskE ville rigtig gerne slås, og vi ville gerne være på bolden. Så det blev til en krig derinde i dag. Men det fik vi løst godt, lød det fra Benjamin Hvidt efter kampen. 

Den unge midtbanekriger kæmpede det bedste, han havde lært på midtbanen og glæder sig over, at det lykkedes at få hevet sejren i land - selv om gæsterne altså reducerede to gange i en hektisk 2. halvleg. 

- Jeg tog godt fra derinde i dag og havde muligvis også et lille straffespark, jeg skulle have haft, og jeg synes præstationen fra mig og hele holdet var udmærket. Og sejren giver nu en masse selvtillid. Ikke at vi ikke har haft det før, men en 4-2 sejr hen mod en landsholdspause - det er virkelig fedt, lød det fra Hvidt efter kampen. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet