Der er lagt op til en stor fodbolddag i Ceres Park på søndag, hvor vi byder på Legendernes Dag og et klassisk rivalopgør mod Brøndby IF. Så det er ikke svært at finde fem gode grunde til at komme i skoven søndag eftermiddag.
Legendernes Dag
Søndag hylder vi historien og de mange store spillere, der har
gennem tiden har optrådt i den hvide trøje. Det er derfor vi kalder
det Legendernes Dag. Så kom og mød blandt andre Leon Andreasen,
Mads Jørgensen og Kasper Povlsen, der søndag bliver indlemmet i
AGF's Legendekorps.
Men hovednavnet er Martin Jørgensen, som er Årets Legende 2019.
Derfor bliver han hyldet med en særlig spillertrøje som holdet
bærer til denne ene kamp og som i øvrigt kan købes i AGF Fanshoppen
før kampen. Martin Jørgensen bliver interviewet på scenen i AL Bank
Fanzonen ca. kl. 17.
Hold også øje med de mange legender, der kort inden kampstart
kommer på banen for at modtage lægternes hyldest for indsatsen i
den hvide trøje. Der er mange kendte og afholdte navne i blandt, og
det skal blive en stor fornøjelse at tage imod historiens
helte.
Rivalopgør
Kampene mod Brøndby er altid specielle - både ude og hjemme.
Her kan du dykke lidt ned i historikken mellem os og de gule
fra Vestegnen, som vi har haft det ganske fint med på det seneste.
Ikke bare vandt vi jo det seneste møde i Brøndby, hvor vi ellers
ikke havde vundet i 12 år.
Vi har også vundet de to seneste kampe i Aarhus. Senest for lidt
over et år siden, hvor vi vandt 3-2. Og siden det famøse 0-7
nederlag i sommeren 2016 har vi kun tabt to af de seks kampe vi har
spillet mod Brøndby siden.
Her lidt flere tal om kampen.
Fest i AL Bank Fanzonen
Til Legendernes Dag hører også Legendemusik. Derfor er vi stolte
af, at
vi på søndag kan byde på opvarmningskoncert i AL Bank Fanzonen med
ingen ringere end Booze Brothers, der er et lokalt Blues Brothers
tribute band. Dermed trækker vi også musikalske tråde til
fortiden på søndag, når Booze Brothers varmer os op med deres
energiske festmusik.
Men der er også som vanligt tænkt på ungerne i AL Bank Fanzonen,
hvor der er hoppeborge og fodboldspil som vi kender det, og Aros
kigger naturligvis også forbi. Og på søndag får han selskab af
klovne fra Danske Hospitalsklovne som dagens kampsponsor ED Data
har med til kampen. Vi skal også opleve en eSports-finale i Hybels
FIFA Turnering, der afsluttes inde i foyeren i Ceres Arena og som
også er et besøg værd.
Nyd nostalgien
I anledning af Legendernes Dag skruer vi helt op for nostalgien.
Derfor kan du blandt andet opleve den elskede "DONG lyd", der er
tilbage på Ceres Park. Men da der jo ikke spilles samtidige kampe i
3F Superligaen, så må vi nøjes med scoringer fra andre
ligaer.
GF Sisters gør også comeback for en aften med deres chearleading
som blev populært op gennem 90'erne og i starten af nullerne.
Pausebingo vender også tilbage, så sørg for at få fat i et program,
så du kan være med. Og sådan kan man finde flere små eller store
nostalgiske hilsner til fortiden i forbindelse med kampen på
søndag.
Se hele programmet her.
Mange gule skal mødes af tændt Ceres Park
Vi kunne i starten af ugen melde udsolgt på udebaneafsnittet.
Så B1-B2 får kamp til stregen i forhold til stemningen på stadion.
Men vi kan ikke lade de gule rende med alt opmærksomheden, så kom i
Ceres Park og bak spillerne op sammen med vores stemningsskabende
fans, så holdet får maksimal støtte i kampen for en ny sejr på
hjemmebane.
Med udsigten til mange besøgende i Ceres Park, er der i hvert fald
lagt op til en af de helt store fodboldoplevelser i skoven med
masser fodboldstemning og kamp på farver og lyd inde i Ceres Park,
hvor holdet skal forsøge at få den anden sejr over Brøndby IF i
denne sæson.
AGF vs. Brøndby starter søndag kl. 18. Køb din billet til kampen her >>>