Gadegaard med clean sheet mod Frankrig

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 20. november 2019, kl. 9:00

Daniel Gadegaard holdt buret rent, da det danske U19-landshold tirsdag vandt 1-0 over Frankrig og dermed sluttede øverst i deres indledende EM-kvalifikationspulje.

Danmark fik ellers ikke den bedste start på EM-kvalifikationen på hjemmebane, da den første puljekamp mod Finland blev tabt 1-2. Det var ikke med Daniel Gadegaard på mål, men AGF-keeperen blev foretrukket til den anden kamp mod Færøerne. Her sørgede han for ikke at lukke mål ind, og Danmark kunne trække sig fra banen med en 2-0-sejr. Hans præstation gav genvalg mod Frankrig, og her gentog han kunststykket med et clean sheet og bidrog dermed til den danske puljesejr.

Danmark er nu klar til den såkaldte Elite Round, der er sidste skridt inden selve EM-slutrunden, der afvikles i Nordirland i sommeren 2020.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet