Gør en kold tid varmere - kom til AGF's JULEHJÆLP

Af: SHC - 28. november 2019, kl. 13:26

Årets sidste hjemmekamp nærmer sig og dermed også AGF’s JULEHJÆLP, hvor vi jo samler byen om at hjælpe op til juletid. Og det gælder om at komme på Ceres Park næste søndag den 8. december. For jo flere, vi bliver, jo mere hjælp kan vi samle.

Vi er forlængst begyndt at glæde os til den 8. december, når årets sidste hjemmekamp finder sted i Ceres Park. For ikke bare venter der en spændende kamp mod Lyngby, vi skal også samles om AGF's JULEHJÆLP, hvor vi - sammen med seks hjælpeorganisationer - har en ambition om at samle julehjælp for en million.

Men skal vi nå det mål, så skal vi blive 10.000 på Ceres Park. For AGF's JULEHJÆLP fungerer ved, at for hver tilskuer, der møder frem til kampen donerer AGF - ved hjælp fra vores sponsorer - mindst 100 kr. til en julepakke - og ambitionen er altså at indsamle gaver til en værdi af en million kr.

Og alle sæder, hoveder og hjerter tæller. Sæsonkortholdere, sponsorer og billetkøbere. Alle billetter tæller. Også vores børnebilletter, hvor børn under 15 år jo kommer gratis til fodbold i Aarhus. Alle hoveder tæller i vores ambition om at nå millionen. Køb billetter her >>>

Derfor vil en familie på fire, der benytter sig af vores gratis børnebilletter for eksempel også udløse julehjælp for mindst 400 kr. og ikke blot de 200 kr. det kun koster familien at komme til fodbold. 

Den Her Skærmbillede 2019-11-17 Kl . 07.39.43 (2)

Dem der trænger til hjælp i denne jul har virkelig brug for byens opbakning søndag den 8. december kl. 14. Hvis du kommer på Ceres Park, så udløser det automatisk mindst 100 kr. til AGF's JULEHJÆLP. Så det kan ikke siges for ofte og højt nok; kom ud til kampen søndag den 8. december!!

- Vi ved godt, at en kamp i december godt blive en kold omgang i Ceres Park. Men sammen kan vi skabe varme og hjælpe til, at julen bliver bedre for dem, der har brug for en ekstra håndsrækning. Og jo flere, der kommer til kampen, jo mere julehjælp får vi mulighed for at give videre, fortæller Morten Lerke, der er ansvarlig for publikumsoplevelser i AGF. 

AGF'S JULEHJÆLP sker i samarbejde med seks lokale hjælpeorganisationer: Børnenes Kontor Aarhus, Røde Kors (Aarhus, Syddjurs, Favrskov og Skanderborg), Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær og Hjemløse i Aarhus.

Hjælpeorganisationerne står for at uddele julehjælpen til de værdigt trængende som de har kontakt med. Og jo flere tilskuere, der kommer til kampen, desto større værdi vil hjælpen altså have. 

Så kom til årets sidste kamp i Ceres Park. Dermed støtter du AGF's JULEHJÆLP. Og hver en billet tæller, så kom i skoven, så vi sammen kan samle julehjælp ind for en million kroner. 

Find billet til kampen her >>>>

Skærmbillede 2019-11-28 Kl . 10.27.20

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet