Højer Nielsen: Nu gælder det Esbjerg

Af: MS / Foto: Getty Images og Gaston Szerman - 25. november 2019, kl. 11:38

Efter søndags sejr hjemme over Brøndby venter der nu en tur til Vestkysten og EfB i næste runde af 3F Superligaen. Oven på 2-1 sejren i går ser Casper Højer Nielsen nu frem mod den næste udfordring.

Han var ganske tilfreds efter sejren i går - vores back Casper Højer Nielsen, der dog måtte se sit forsvars lukke et enkelt mål ind. Men hvad gør det, når sejren blev kriget hjem til stor glæde for de mere end 14.000, der var i Ceres Park søndag aften til rivalopgøret mod Brøndby IF. 

- Hausner og Backman får clearet det de skal med stærk opbakning fra mig og Munksgaard, og generelt synes jeg bare, at hele holdet arbejder hårdt. Den første chance Brøndby får, er vel den de scorer på. Så jeg synes, at vi får lukket dem godt ned, sagde Casper Højer Nielsen efter kampen, hvor han fik lejlighed til at uddybe sejren overfor sponsorerne i Søjlegården efter slutfløjt. Her glædede han sig blandt andet over, at der kom så mange som tilfældet var i går. 

DSC_4055

- Det er fedt, at når vi kommer ud til opvarmningen, så er der allerede mange. Og de bærer os frem hele kampen - og så med den flotte tifo i dag, ja, det betyder meget. Vi er inde i en god periode og det skyldes blandt andet fansenes gode opbakning, så sejren i dag (Søndag, red.) var også til dem, sagde Casper Højer Nielsen inden fokus nu rettes mod den næste kamp, der er en udekamp mod Esbjerg fB på Blue Water Arena i Esbjerg søndag den 1. december. 

- Vi håber den gode stime kan fortsætte. Nu skal vi møde Esbjerg næste gang og der skal vi fortsætte det hårde arbejde, og så må vi se, hvad resten af kampene bringer. Men for nu forbereder vi os til søndag og en ny svær kamp.

Tager du med til Vestkysten på søndag, når vi kl. 16 møder EfB? Så find din billet her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet