Leg og spas til Børnenes Dag

Af: AGF - 9. november 2019, kl. 20:37

I morgen er det Børnenes Dag. Her kan de små få et gratis opgavehæfte i AL Bank Fanzonen, hvor der er linet op til en sjov dag.

Snart er det søndag og dermed kamptid igen i Ceres Park. Og i morgen er det en helt særlig dag, når vi inviterer byens børn til Børnenes Dag, hvor vi har gjort os umage for at lave en masse sjove aktiviteter i AL Bank Fanzonen. 

Her kan man blandt andet møde nogen af byens maskotter, der kommer på besøg med vores egen Aros. Der er flere legeaktiviteter end vi plejer i form af hoppeborge, fodboldmål og konkurrencer og så får AL Bank Fanzonen også besøg af en gøgler, der underholder store som små. 

Hold også øje med et opgavehæfte som vi har fået lavet særligt til i morgen. Her kan man for eksempel spille kampdags bingo under kampen. 

Skærmbillede 2019-11-08 Kl . 13.02.53

Opgavehæftet uddeles gratis til de første 300 børn og bliver opgaverne løst, så kan man vinde fine præmier fra AGF Fanshoppen. Husk at aflevere hæftet i fanshoppen på vej hjem fra kampen. 

Vi glæder os til at se mange børn og glade forældre til kampen mod SønderjyskE i morgen. Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 12 og så er der kampstart kl. 14. Husk at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. Find billetter her >>>

 Instagram4 (6)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet