Legenderne hyldes - ny trøje afsløres i næste uge

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 14. november 2019, kl. 15:42

Torsdag den 21. november løfter AGF sløret for, hvem der bliver Årets Legende. Samtidig præsenteres en særlig spilletrøje, der skal i brug til storkampen mod Brøndby IF om søndagen. 


For tredje år i træk kårer AGF Årets Legende. Det sker i forbindelse med det traditionsrige opgør mod Brøndby IF i Ceres Park - næste søndag den 24. november kl. 18.

Men allerede torsdag den 21. november kl. 16 bliver det afsløret, hvem der bliver Årets Legende i AGF. Det sker ved et arrangement i Sportmaster i Aarhus, hvor sløret løftes for, hvem der bliver Årets Legende 2019.

Samtidig præsenteres en særlig kamptrøje fra hummel for første gang for offentligheden. Trøjen hylder Årets Legende og som en hyldest til Årets Legende vil den blive båret af AGF's 3F Superliga-hold til kampen mod Brøndby IF den efterfølgende søndag. 

AGF_MJ_SL_jersey _billede _7_1080x 1080

Alle er velkommen til arrangementet i Sportmaster i Søndergade 26 i Aarhus, der starter torsdag 21. november kl. 16. Her vil det altså blive afsløret, hvem der bliver Årets Legende 2019 samtidig med, at den særlige legendetrøje fra hummel frigives til salg. Den kan købes i Sportsmaster, hos hummel og hos AGF's fanshop - både i butikken i Ceres Park og online.

Legenderne 221018-24 (1)

Gensyn med tidligere spillere
Årets Legende er en del af Legendernes Dag, hvor AGF fejrer sin historie og tidligere spillere. I år falder markeringen samtidig med storkampen mod Brøndby IF søndag den 24. november kl. 18.

Her vil over 50 af AGF's legender være tilstede og blive hyldet inden kampen. Således kan man inden kampen også møde nogen af de nye legender, der bliver indlemmet i AGF's legendekorps op til kampen. Det betyder, at det blandt andre bliver til et gensyn med Leon Andreasen, Mads Jørgensen og Kasper Povlsen, der gæster scenen i AL Bank Fanzonen. 

Skærmbillede 2019-11-14 Kl . 13.28.12

Og i det hele taget vil dagen emme af nostalgi og gode minder, når AGF holder Legendernes Dag. For eksempel genopliver AGF for en dag det klassiske DONG-signal med scoringer i andre kampe, der spilles samtidig. GF-sisters gør comeback og nogle husker sikkert stadig kartoffelvognen og pausebingo, der også genopstår for en enkelt dag og bringer minder om en anden tid. 

Getty Images -1164124650

Det gør kampen også, hvor det er et klassisk opgør, der starter på Ceres Park kl. 18. AGF mod Brøndby er et rivalopgør, der startede i 1980'erne, hvor begge hold kæmpede med i toppen af dansk fodbold. Nu gælder det igen et topopgør, når 3F Superligaens nummer fire tager imod nummer tre i et brag af en kamp på Legendernes Dag.

Find din billet her >>>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet