Livslang karantæne til gerningsmænd

Af: SHC - 18. november 2019, kl. 17:10

Efter at der i dag er faldet dom i den såkaldte ”Stage-sag”, hvor tre mænd er blevet dømt for at have kastet en røgbombe mod tidligere AGF-spiller Jens Stages lejlighed i Aarhus, reagerer AGF nu med karantæne til de pågældende.

Alle tre personer er ved Retten i Aarhus i dag fundet skyldige i forsøg på brandstiftelse, men frifundet for at forvolde fare for menneskeliv.

I forbindelse med brandstiftelsen tilbage i juli varslede AGF, at skulle de pågældende blive dømt, og det viste sig, at de havde deres gang til AGF's kampe i Ceres Park, hvilket retssagen har bekræftet - så ville de få karantæne til AGF's kampe. Dette holder vi naturligvis fast i, hvorfor de pågældende nu kan se frem til en livslang karantæne fra alle AGF's kampe. 

AGF har ikke yderligere at tilføje.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet