Reserverne tabte i Randers

Af: SHC / Arkivfoto: Ole Nielsen - 26. november 2019, kl. 7:44


Årets sidste kamp i reserveligaen var et lokalopgør mod Randers FC. Og her trak hjemmeholdet det længste strå med en 0-1 sejr. 


Fra et rivalopgør til et andet. For dagen efter søndagens brag i Ceres Park var der i dag kamp i Reserveligaen, da vi mandag eftermiddag var en tur i Randers for at møde Randers FC i årets sidste dyst for reserveholdet.

Kampen blev spillet på kunstgræsbanen på Randers FC's anlæg og var en direkte duel om førstepladsen i Reserveligaens Pulje 4, hvor vi inden kampen lå nummer to - ét point bag netop Randers FC på førstepladsen.

Og den korte udgave af kampen er, at det gør vi stadig. 

For efter en ellers udmærket indsats endte kampen 0-1 på en scoring af Randers' Alhaji Kamara, der satte sig igennem efter 75 min. og kunne score kampens første og altså også eneste mål. 



- Kampen blev spillet på en kunstgræsbane, hvor Randers FC har trænet de seneste tre uger, mens vi jo stadig træner på græs. Så man kunne i starten af kampen godt se, at hjemmeholdet havde en fordel i fornemmelsen og spillet med bolden på kampbanen, fortæller assistenttræner Rubén Sellés, der står i spidsen for Reserveholdet, som nu kan gå på vinterpause og med dagens nederlag ikke får mulighed for at forsvare sidste sæsons mesterskab.

Men Rubén Sellés er nu alligevel tilfreds med udbyttet af både dagens kamp og resten af efteråretet.



- Jeg synes gutterne har gjort det godt og vi har fået god kamptræning og mange af de unge har fået en god fornemmelse for, hvordan vi gerne vil spiller. I dag får vi set alle liga-spillerne i aktion og supplerer så i 2. halvleg med nogen af de unge spillere, der gør det godt i dag. For eksempel kommer Lassen og Maarouf ind og viser sig flot frem, og vi har også en del chancer i 2. halvleg - blandt andre til Ammitzbøll. Men vi manglede lige det sidste. Men både i dag og i mange af de andre kampe, har jeg været meget tilfreds med indsatsen og det langsigtede udbytte af kampene, siger Rubén Sellés. 



Det blev til 2-2-2 i kampene i Reserveligaens pulje 4. To sejre, to uafgjort og to nederlag - det sidste altså i dag mod Randers FC, der nu går videre til slutspillet i Reserveligaen som puljevindere. 


Randers FC vs. AGF - Reserveligaen 

0-1 (0-0)



AGF's trup: 

Kasper T. Kristensen, Magnus Anbo, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Kevin Diks, Alex Gersbach, Zach Duncan, Kasper Lunding, Jakob Ankersen, Benjamin Hvidt, Gift Links, Alexander Ammitzbøll, Nicklas Helenius, Mikkel Lassen, Mads Bager, Jacob Reus, Mostafa Maarouf og Jonathan Hutters (U17

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet