Søndag venter Brøndby IF i en klassisk kamp

Af: MS / Foto: Getty Images & Ole Nielsen - 21. november 2019, kl. 10:17

Ceres Park danner søndag rammen om rivalopgøret mod Brøndby IF.

Kampen på søndag er en af de helt store i kalenderen i Ceres Park, når rivalerne fra Brøndby IF kommer til Aarhus til en kamp, hvor der er tre gode fakta at tage med sig ind i weekenden. 

Det bliver en kamp mellem 3F Superligaens nummer tre og fire, det er vores kamp nr. 80 i 3F Superliga-regi mod Brøndby IF, og sidst, men ikke mindst, så har vi vundet tre ud af de sidste fem kampe hjemme mod de gule fra Vestegnen.

Så der er lagt op til noget af et brag på Legendernes Dag på søndag den 24 november, hvor kampen starter kl. 18.00 

Historien bag vores opgør mod Brøndby IF er stor og tæller mange højdepunkter - som for eksempel vores 5-1 sejr tilbage i maj 2012 og ikke mindst pokalfinalen i 96, hvor vi sikrede os vores niende pokaltitel med en 2-0 sejr over netop Brøndby IF. Dyk mere ned i historien her.

Kampen på søndag bliver - som nævnt - vores opgør nummer 80 mod de gule fra Vestegnen i 3F Superligaen. Her står Brøndby IF med overhånden med 44 sejre mod vores 20. Dog skal man ikke længere tilbage end den 25. august for at finde vores seneste sejr over Brøndby, da vi vandt 3-0 på Brøndby stadion.  

Getty Images -1163947603

I de seneste indbyrdes opgør mod de gulblusede er det blevet til tre sejre ud af vores seneste fem indbyrdes kampe, hvor seneste hjemmebanesejr var den 23. september sidste år, hvor vi vandt med 3-2 på mål af Jakob Ankersen, Casper Højer Nielsen og Tobias Sana.  

Gense højdepunkterne fra den kamp her:

Kigger man på den seneste form har søndagens modstandere gang i en god stime i 3F Superligaen. De kan nemlig bryste sig af at være 3F Superligaens mest formstærke hold - sammen med FCM - med fem sejre på stribe - senest med en 2-1 sejr hjemme over Esbjerg FB.

Formkurven er heldigvis også vendt for os, så vi kan komme til kampen på søndag med to sejre på stribe - senest med en 4-2 sejr hjemme mod Sønderjyske.  

Getty Images -1038557420

En god start
En god start kan blive vigtig på søndag, hvis man kigger på tallene. Her kan man nemlig se, at vi har vundet seks ud af de seneste syv hjemmebanekampe, hvor vi er kommet foran, så lad os håbe på endnu en første halvleg som i seneste kamp hjemme i Ceres Park.

Der er blevet scoret mange mål til vores hjemmekampe i denne sæson, og søndag lugter det også for alvor af mål. Brøndby IF er således lige nu er 3F Superligaens mest scorende hold med 33 mål og vi er 3F Superligaens anden mest scorende hjemmebanehold med 17 mål.

Kigger man på vores seneste frem hjemmekampe, så har de da også budt på et målsnit på hele 4,6 mål og seneste gang vi spillede 0-0 mod Brøndby IF var helt tilbage i marts 2012, så mon ikke, der kommer mål igen på søndag? - forhåbentlig til hjemmeholdet. 

I fokus
Hvem skal fokus så rettes imod på søndag når kampen fløjtes op? Det oplagte bud hos modstanderne er den tilbagevendte Kamil Wilczek, der har været ude med karantæne. Med sine 14 mål nu topper han lige nu 3F Superligaens topscorerliste. 

Hos hjemmeholdet er det måske værd at holde øje med Bror Blume, der har en god statistik mod Brøndby IF. Han har således været involveret i minimum et mål i tre ud af de fire kampe han har spillet mod Brøndby IF i sin tid i 3F Superligaen. Og seneste vi mødte Brøndby IF stod Blume for et mål og en assist i 3-0 sejren i Brøndby. 

Getty Images -1163947252 (2)

Så der er meget at glæde sig til banen, men også udenfor, hvor det er Legendernes Dag på søndag. Her vil alt lige fra besøg af nostalgisk musik fra Booze Brothers, et comeback GF-sisters, til Årets Legende 2019 og tidligere GF'er som blandt andre Kasper Povlsen og Leon Andreasen hjælpe os med at gøre dagen mindeværdig.  

Så kom på Ceres Park på søndag og oplev nostalgien og nutiden smelte sammen kampen mod Brøndby IF til Legendernes Dag. 

Find din billet her >>>

Legendeagf .dk (3)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet