Tirsdagstest mod AC Horsens

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 15. november 2019, kl. 10:24

3F Superligatruppen spiller tirsdag træningskamp mod AC Horsens på Fredensvang.

Hvis man er ved at være lidt 3F Superliga-forlegen, så er der på tirsdag mulighed for at få en lille smagsprøve på den ægte vare inden det igen går løs næste søndag mod Brøndby IF i Ceres Park. 

For tirsdag den 19.11 får vi besøg af nogen andre gule, når vi spiller træningskamp mod AC Horsens på Fredensvang. Det er kl. 13 på Bane 1. 

Publikum er velkommen til kampen. Bemærk i den forbindelse, at der ikke er adgang til området ved omklædningsrummene til venstre for banen, når man kommer fra parkeringspladsen, hvorfor man med fordel kan komme via tennisanlægget på Midtagervej. Der er heller ikke adgang til området mellem Bane 1 og 2. 

Cafeteriet i AGF's klubhus holder åbent i forbindelse med kampen. 

Senest vi mødte AC Horsens var i 3F Superligaen på Ceres Park, hvor det i august blev til en 2-0 sejr. Men tirsdag gælder det altså ingen point, men muligheden for en god testkamp inden landsholdspausen er over og vi byder på Legendernes Dag søndag den 24. november, hvor Brøndby IF kommer til Aarhus. 

Find din billet til den kamp her >>>>

AGF-BIF (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet