Tre nye legender blev præsenteret til Legendernes Dag

Af: MS / Foto: Ole Nielsen og Getty Images - 26. november 2019, kl. 14:18

Søndag bød på et kært gensyn med tre tidligere spillere, der nu kan kalde sig medlemmer af Legende-korpset.

Årets Legende 2019, Martin Jørgensen var naturligvis hovedpersonen ved søndagens Legendernes Dag. Men der var også andre tidligere spillere, der blev hyldet og fik klapsalver i AL Bank Fanzonen og ikke mindst inde på Ceres Park foran tilhængerne. 

For i forbindelse med, at AGF's Legendekorps, der består af tidligere spillere med over 100 kampe og/eller vundne titler, mødtes på Legendernes Dag, så blev fem tidligere spillere indlemmet i korpset. 

Det drejer sig om Jerry Lucena, Danny Olsen, Mads Jørgensen, Kasper Povlsen og Leon Andreasen. Og i søndags var de tre sidstnævnte tilstede til kampen mod Brøndby IF i weekenden, hvor de blev præsenteret som nye medlemmer af Legende-korpset

Legenderne 241119-03 (1)

- Først var jeg lidt forbløffet fordi det havde jeg ikke forventet. Som min storebror også nævnte tidligere i dag, så er der jo mange store AGF'er i historien, da det jo er en klub med en kæmpe historie, så jeg havde vel egentlig ikke set mig selv som en egentlig legende i AGF, men beæret må være ordet. Jeg ved at både min far og mor er her i dag, så jeg tror da bestemt de er stolte. Så må vi bare håbe, at de kan klappe nok for os begge to, sagde en glad Mads Jørgensen med henvisning til fejringen af hans bror, Martin Jørgensen som Årets Legende 2019. 

Madsjørgensen

Stoltheden over nu at være medlem af AGF's Legende-korps var noget som Leon Andreasen og Kasper Povlsen også kunne nikke genkendende til, da de blev spurgt til deres reaktion på at komme med i legendekorpset.  

- Det var selvfølgeligt stort. Det var et fedt opkald at få. Det havde jeg jo slet ikke regnet med, da der altid er delte meninger om, hvad man skal have opnået for at blive en del af sådan en eksklusiv klub, så jeg er bare meget stolt for nu at kunne kalde mig en del af det, sagde Leon Andreasen. 

Legende Leon

- AGF er min klub. Den betyder meget og har altid betydet meget, så det er kæmpe stort. Det er her, at jeg har fået min fodboldopdragelse og nærmest også mine generelle opdragelse uden for banen. Så AGF vil altid være en kæmpe del af mit liv. Så det betyder bare rigtig meget og gør mig bare så utrolig stolt og glad, supplerede Kasper Povlsen i forbindelse med hyldesten ved kampen i søndags. 

Kasperpovlsen

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet