Vestjyder venter i kvartfinale

Af: AGF - 6. november 2019, kl. 23:05

Det var tæt på at blive til divisionsmodstand i forårets kvartfinale i Sydbank Pokalen. Men vi skal igen op i mod et 3F Superliga-mandskab.

De københavnske fans var næsten begyndt at glæde sig, da AB og EfB her til aften mødtes i 1/8 finalen i en kamp, der skulle afgøre, hvem vi skal møde i kvartfinalen i Sydbank Pokalen til næste år, efter vi jo i sidste uge spillede os videre i turneringen med en sejr over OB. 

På Gladsaxe Stadion var AB nemlig foran 1-0 mod Esbjerg helt frem til kampens sidste minut, hvor gæsterne fra vestkysten fik udlignet. Og to minutter inde i overtiden fik Esbjerg så afværget overraskelsen med et mål til 1-2, der også blev kampens resultat. 

Dermed venter Esbjerg fB altså i kvartfinalen, der spilles i Esbjerg på Blue Water Arena - med stor sandsynlighed i dagene 3., 4. eller 5. marts næste år. Når vi har flere oplysninger om kampen, så kan de findes her på AGF.dk 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet