Efterårets store fodboldfest nærmer sig

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 12. oktober 2019, kl. 10:53

Har du fået hentet din gratis billet til efterårsferiens store fodboldoplevelse i Ceres Park?

Lige nu ligger 3F Superligaen stille, mens efterårsferien er gået i gang og landsholdene er i aktion. 

Men den sidste dag i efterårsferien er vi tilbage med en stor kamp i Ceres Park, hvor Silkeborg IF kommer på besøg til et lokalopgør søndag den 20. oktober kl. 14.

Her håber vi på et fuldt og feststemt Ceres Park, når Stibo og Århus Stiftstidende inviterer hele Aarhus gratis til fodboldkamp som et led i de to virksomheders fælles fejring af deres 225 års jubilæum. 

Getty Images -1146383961 (1)

Kampen ligger på den sidste dag i efterårsferien og udgør derfor et oplagt udflugtsmål på den sidste feriedag. Og vi har da ogsåå lagt os i selen med et program fuld af aktiviteter og underholdning i AL Bank Fanzonen før lokalbraget mod Silkeborg IF. 

For børn og barnlige sjæle er højdepunktet nok Kalle, der kommer i AL Bank Fanzonen med sit fede trommeshow. Kalle er kendt fra DR Ramasjang og optræder kl. 12.30 i AL Bank Fanzonen. 

I anledning af den snarlige halloween, så kan man i AL Bank Fanzonen også hygge sig med at skære sit eget græskar og lave snobrød over bål.

Derudover byder vi på hoppeborge, ansigtsmaling, fodboldlege og meget andet godt - og så kigger Aros naturligvis også forbi.

DSC_1106 (1)

Så kig forbi AL Bank Fanzonen inden det kl. 14 går løs med lokalopgøret mod Silkeborg IF foran et stemningsfuldt og tæt besat Ceres Park.


Praktisk information

De gratis billetter kan hentes via AGF.dk 






Den gratis entré gælder naturligvis også fans fra Silkeborg IF. Gæster fra Silkeborg skal dog kontakte Silkeborg IF i forhold til billetter til kampen. 


Bemærk, at der et begrænset antal på fire billetter pr. person. Vi opfordrer til, at man henter sine billetter i god tid og kun henter de billetter man får brug for. Og vi opfordrer også kraftigt til, at man så efterfølgende så også kommer til kampen og dermed bruger sine billetter - på den måde får flest århusianere nemlig mulighed for at få glæde af tilbuddet.

AGF, Stibo og Århus Stiftstidende forbeholder sig retten at lukke for distributionen af billetter og melde "udsolgt" på Ceres Park.



Vi opfordrer alle til at komme til kampen i god tid.

AL Bank Fanzonen åbner kl. 12, Ceres Park åbner sine porte kl. 12.45 og kampen starter kl. 14 - altså søndag den 20. oktober. 

Her henter du dine gratis billetter til efterårets helt store fodboldfest i Aarhus >>>>

Instagram (21)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet