Flyttefirma vil bruge AGF til at slå navn fast

Af: BJ - 15. oktober 2019, kl. 12:02

Holger Danske Flytteforretning Jylland er ny bronzepartner i AGF.

Holger Danske Flytteforretning har i over 40 år flyttet for private og erhvervskunder. Firmaet har hovedsæde i København, men betragter sig som hele Danmarks flyttefirma, og en nystartet afdeling i Jylland - nærmere bestemt i Trige - er med til at understøtte dette. Engagementet i AGF skal bidrage til at styrke markedspositionen i Jylland.  

 - Vi går ind i det her, fordi vi gerne vil udbrede kendskabet til vores forretning og alle de opgaver, vi løser. Vores afdeling i Jylland er forholdsvis ny, og vi ser AGF's sponsornetværk som en perfekt platform til at slå vores navn fast og opdyrke nye forretningsforbindelser ikke bare i Østjylland,  men i hele Jylland. Vi har derudover både kunder og medarbejdere, som går meget op i fodbold, og jeg er sikker på, at vi på mange fronter vil få stor glæde af samarbejdet med AGF, siger Stefan Kirk Halkjær, der er direktør i Holger Danske Flytteforretning Jylland. 

Holger Danske Flytteforretning, der de seneste tre år er blevet kåret til Gazelle-virksomhed, leverer kvalitetsflytning til konkurrencedygtige priser og sørger altid for at overholde aftalte betingelser og leveringstider. Flyttefirmaet følger med tiden og er i den grad en vækstvirksomhed med skarpt fokus på hhv. privat- og erhvervsflytninger. 

Læs mere på holger-danske.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet