Glad Gift: Det handler om hårdt arbejde

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 19. oktober 2019, kl. 12:29

Tilbage på Fredensvang efter en tur med det sydafrikanske U23-landshold fortsætter det hårde arbejde for Gift Links, der er faldet godt til i Aarhus og i europæisk fodbold.

Efter han har været med sit lands U23 hold på opgaver i landsholdspausen ser Gift Links nu frem til de kommende ugers opgaver i AGF-trøjen. 

Første mulige opgave for den 21-årige offensive midtbanespiller er i morgen i lokalopgøret mod Silkeborg IF. Og hvis Gift Links indlemmes i truppen kan han se frem til et Ceres Park med mange mennesker på lægterne efter Århus Stiftstidende og Stibo har inviteret til gratis fodbold for at fejre de to virksomheders 225 års jubilæum.

Se mere om det her >>>

I AGF-trøjen er det indtil videre blevet til fire kampe og en enkelt scoring for Gift Links. Tre indhop i 3F Superligaen og en startplads mod VSK Aarhus kan Gift Links notere sig for i sin første tid i klubben - en start, han har været tilfreds med og han føler, at han flytter sig i den rigtige retning.

- Stille og roligt bliver det bedre og bedre. Jeg lærer mine holdkammerater bedre at kende og den måde, vi spiller på. Drengene gør det rigtigt godt, og der er konkurrence om pladserne. Men alle de chancer, jeg får, forsøger jeg at tage ved at gøre mit bedste, siger Gift Links, der har oplevet en stor forskel på, hvordan fodbold spilles i Sydafrika og Europa. 



- Jeg vil gerne udvikle mig som fodboldspiller, og det får jeg mulighed for her. Jeg vænner mig stille og roligt til den måde, der spilles fodbold på i Europa. Det er kun et spørgsmål om tid, og forhåbentlig vil jeg snart også få chancen fra start. Det handler om at arbejde hårdt. Der er mange gode spillere i AGF, men jeg tror på mig selv, og hvis jeg fortsætter med at arbejde hårdt, vil jeg også få chancen fra start på et tidspunkt - så gælder det kun om at gribe den, siger Gift Links.

Gift Links 260919-09

Kom i Ceres Park i morgen søndag kl. 14 og se om Gift Links kommer på banen i lokalopgøret mod Silkeborg IF.

Der er nyttige praktiske informationer her >>>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet