Husk dit kampprogram i morgen

19. oktober 2019, kl. 18:47

Kampprogrammet til søndagens lokalopgør er udvidet i dagens anledning.

I morgen gælder det en stor fodbolddag i Ceres Park, når Århus Stiftstidende og Stibo inviterer til gratis lokalopgør mod Silkeborg IF. Og ingen fodboldkamp uden et godt kampprogram. 

Og søndag får du et særligt udvidet kampprogram i forbindelse med Århus Stiftstidende og Stibo's 225 års jubilæum, der er baggrunden for den gratis entré.

Århus Stiftstidende leverer således et 16 siders ekstra tillæg til programmet, som derfor er udvidet med meget godt læsestof.



I kampprogrammet kan du blandt andre møde Gift Links, Peter Ankersen og Niclas Helenius. Der et tilbageblik på den første 3F Superligakamp mod Silkeborg IF nogensinde, ligesom der også er nyt fra talentsektoren, hvor vi har et interview med den unge Mikkel Lassen, som fortæller om sin nye kontrakt med AGF - og som sædvanligt meget andet godt læsestof. 



Så find dit program i morgen inden kampen. Det koster kun en 10'er og fås hos vores sælgere rundt om på Ceres Park. 



Og husk at orientere dig grundigt om de praktiske forhold ved kampen, hvor det er en god ide, at komme i god tid. Du kan læse mere her.

Kampen starter kl. 14, mens portene åbner til Ceres Park kl. 12.45. Allerede kl. 12 er vi klar med en udvidet AL Bank Fanzone, hvor vi byder på en god opvarmning til kampen. Se programmet her.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet