Klar til København

27. oktober 2019, kl. 8:12

I morgen aften tændes lyset over Ceres Park, når FC København kommer på besøg til en klassisk dyst mellem Aarhus og København.

Det er kun en uge siden, at byen valvartede til Ceres Park til det udsolgte lokalopgør mod Silkeborg IF.

I morgen aften venter endnu en hjemmekamp - den her gang mod mesterholdet fra FC København i en kamp, der efterhånden er blevet lidt af en ny-klassiker med flere dramatiske kampe - især i Aarhus - bag sig. 

Senest i august sidste år, hvor vi var et øjeblik fra en sejr inden FCK udlignede dybt inde i overtiden og efterlod os med et enkelt point foran mere end 15.000 tilskuere. Det skal revanceres i morgen aften på Ceres Park, hvor vi traditionelt har et godt tag på københavnerne og spillet mange tætte og spændende kampe. 

Dyk ned i kampene her >>>>

Jakob Ankersen 190818-06 (3)

I morgen holder vi også Studiernes Tribunefest med en udvidet AL Bank Fanzone, hvor byens studerende er inviteret til en sjov mandags-fest med opvarmning til kampen.

Se mere om det her >>>

Men alle er naturligvis velkommen i AL Bank Fanzonen, hvor vi åbner allerede kl. 17, så fyraftens-fadøllen kan nydes inden kampstart i hyggelige rammer og med en god fodboldsnak, mens mørket sænker sig over Ceres Park til en klassisk aftenkamp. Vejret ser ud til at være med os med tørvejr og lune 10 grader i luften. 

Skærmbillede 2019-10-26 Kl . 17.14.39

Så der er al mulig grund til at komme i Ceres Park i morgen aften. Her får du fem af slagsen, hvis du stadig mangler.

Husk, at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. Det betyder, at vi er det billigste sted, at se fodbold i 3F Superligaen for en familie på fire. Se mere om det her >>>

Vi glæder os til endnu en stor fodboldoplevelse i morgen aften i Ceres Park. 

Find din billet til slaget mellem Aarhus og København her >>>

Bendtner -backman (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet