Nye ansigter på Ceres Park

Af: SMC - 30. oktober 2019, kl. 9:19

Mandag aften havde vi inviteret til Studiernes Tribunefest inden AGF vs. FC København. Her holdte byens studerende en fed forfest inden kampen på Ceres Park.

Næsten 14.000 tilskuere var på plads på Ceres Park i aftes, da klubberne fra landets to største byer krydsede klinger.

Et par tusind af dem var studerende, som i samarbejde med Studenterhus Aarhus var inviteret til Studiernes Tribunefest, der hyldede byens mange studerende med en stor forfest med musik, komik og fadøl til halv pris i det særlige studie-område i AL Bank Fanzonen, hvor der var godt gang i den inden kampen. 

P1010082

Ser ikke normalt fodbold
En af de mange studerende, der havde taget imod tilbuddet om fodbold i Ceres Park, var Ida Nissen, som læser til bioanalytiker på VIA University College. Hun havde taget tre veninder med, som alle læser forskellige uddannelser i Aarhus.

Færdig P1010016

- Vi er blandt andet taget herind fordi det er en gratis oplevelse, og det er jo dejligt, når man er på SU. Og så fordi vi gerne vil se noget fodbold for én gangs skyld. Vi ser det ikke særlig tit, så vi synes det kunne være sjovt, sagde Ida Nissen. 

Faktisk har kun en af de fire piger set fodbold på stadion før. Derfor havde de også lånt sig til blandt andet en AGF- trøje og hue, så de blendede bedre ind.

- Jeg har lånt en AGF-trøje af min bofæælle. Hun har tre, så jeg fik lov at låne en i dagens anledning, fortalte Ida Nissen, der var spændt på at se, hvad aftenen ville bringe.

- Vi håber selvfølgelig at AGF vinder og, at der bliver god stemning og en masse øl. Det bliver også sjovt med både komiker og musik inden kampen - det er et fedt program der er på scenen.  

P1010059

Alle kan være med
En anden, der heller ikke havde set fodbold på Ceres Park før, var Anna Højen, der læser til pædagog på Via University College i Aarhus C. Hun havde nogle udenlandske studerende med, som hun er tutor for, samt en anden af tutorerne fra skolen. 

Studerende3

- Vi er her, fordi det virkede som et godt arrangement, hvor vi alle sammen kunne være med - specielt fordi vi ikke har så mange penge, mens vi studerer, fortæller Anna Højen, der glædede sig til at møde en masse sjove mennesker og se noget fodbold.

- Jeg har ikke den fjerneste idé om hvad kampen ender. Men et skud i tågen ville være 1-0 til AGF, gættede Anna.

P1010033 (1)

Kommer igen
Selvom ingen af pigerne ramte resultatet på 1-2 og det dermed ikke blev til en sejr over FCK, er begge piger friske på at komme igen en anden gang.

- Ja!, er det korte svar fra Ida Nissen, da hun får spørgsmålet om hun ville komme igen efter kampen er fløjtet af. 

Studerende2

Til Studiernes Tribunefest kunne de studerende blandt andet opleve Jøden, Ham Den Lange og Marki Snøre fra Bogfinkevej, der havde premiere på en ny AGF-sang, der vakte begejstring i studie-området i AL Bank Fanzonen. 

P1010100

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet