Fire AGF'ere på landsholdsopgaver

Af: BJ - Foto: Getty Images den 2. september 2019, kl. 14:58

En lille håndfuld AGF'ere bytter i den kommende uge træningsbanerne på Fredensvang ud med opgaver i nationens tjeneste.

Det drejer sig om Mustapha Bundu, Mustafa Amini, Jón Thorsteinsson samt nytilkomne Gift Links, der alle trækker deres respektive landsholdstrøjer over hovedet.

Mustapha Bundu har efter sine overbevisende præstationer i AGF-trøjen de seneste måneder igen fundet vej til Sierra Leones A-landshold, der møder Liberia i to indledende VM-kvalifikationskampe henholdsvis d. 4. og 8. september.

For Mustafa Aminis vedkommende går turen til Mellemøsten, hvor Kuwait er modstanderen for Australien i deres VM-kvalifikationsgruppe. Kampen spilles d. 10. september.

Jón Thorsteinsson skal ud i to EM-kvalifikationskampe med Islands U21-landshold. Først gælder det Luxemborg d- 6. september, og 9. september er Armenien modstanderen. Begge kampe spilles på hjemmebane.

Endelig kan nytilkomne Gift Links se frem til to kampe for Sydafrikas U23-landshold, der møder Zimbabwe i tredje kvalifikationsrunde til Africa Cup og Nations. Kampene finder sted henholdsvis 5. og 9. september, hvorefter Gift Links for første gang sætter kursen mod Aarhus.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet