David Nielsen: Stor fodboldsøndag i vente

Af: FS / Foto: Ole Nielsen - 28. september 2019, kl. 18:35

Der er en masse på programmet søndag middag i skoven, hvor det ser ud til at blive fint efterårsvejr: Topkamp, fødselsdagsfest og Fansenes Dag. Og cheftræner David Nielsen ser da også frem til morgendagens fodboldfest i Ceres Park.

Blot 65 timer efter slutfløjtet lød i pokalkampen mod VSK Aarhus, skal vi i kamp igen. Denne gang i 3F Superligaen, hvor FC Nordsjælland gæster Ceres Park i morgen med kampstart kl. 12.00. 

Og efter to udekampe i træk glæder cheftræner David Nielsen sig nu til at komme hjem igen.

- Vi glæder os altid meget til vores hjemmekampe og til at spille foran vores fans hjemme i Aarhus. Vi spillede senest ude, hvor vi tog tre point med hjem til Aarhus. Nu ser vi frem til at fortsætte takterne hjemme i egen hule, siger David Nielsen og giver sit syn på søndagens modstander fra Farum. 

- FC Nordsjælland er et kvikt og hurtigt, godt spillede hold, som vi skal håndtere. Jeg synes, at Flemming (Pedersen, FCN-cheftræner, red.) har fået sat sit præg på holdet og har sørget for, at FC Nordsjælland fortsat er et ekstremt kompetitivt mandskab, man kan regne med i 3F Superligaen.

Rygstød fra tribunen gør forskellen
Aarhus har vist enorm opbakning de seneste mange hjemmekampe i Ceres Park, og David Nielsen ser da også trykket fra lægterne blive en afgørende faktor, hvis holdet skal ride videre på den gode sejrsbølge.

- Det siger sig selv, at fansenes og Aarhus opbakning er altafgørende - det kan vi også aflæse i vores seneste resultater. Så det er ingen hemmelighed, at vi nyder godt af at mærke det rygstød, som det giver at ha' Aarhus i ryggen. Det har vi haft fornøjelsen af de sidste mange kampe, og vi glæder os til at have dem med os igen på søndag til en stor fodbolddag, siger cheftræner David Nielsen, der sender sit mandskab i kamp kl. 12. 

Fødselsdag med gratis kage 
Men husk, at inden den spændende topkamp, så fejrer vi vores 139 års fødselsdag i AL Bank Fanzonen med kage til de første 5.000, is til ungerne og alskens underholdning - for eksempel med livemusik og stort danseshow.

Og som det ser ud nu, så er vejrguderne os nådige og DMI lover fint opholdsvejr i morgen formiddag og frem. Tørt og med behagelige temperaturer for årstiden. 

Skærmbillede 2019-09-28 Kl . 18.31.51

Så hank op i familie og venner kom i Ceres Park i morgen. Der er topkamp om den aktuelle tredjeplads og en stor fødselsdagsfest med gratis kage. 

Skal du ha' flere grunde til at komme i Ceres Park, så kig her.

Køb din billet til kampen her >>>
Husk, at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet