Kom til stor fødselsdagsfest næste søndag

Af: AGF - 19. september 2019, kl. 9:46

Søndag den 29. september inviterer AGF på stor fødselsdagsfest inden vores hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Her fejrer vi vores 139 års fødselsdag, der falder den 26. september. Og tre dage efter så fejrer vi fødselsdagen med en stor fest i AL Bank Fanzonen.

Den 26. september er det 139 år siden, at AGF blev stiftet på foranledning af kommis Christian Christensen, der er AGF's stifter. Det var således på hans initiativ, at ca. 30 mennesker søndag den 26. September 1880 mødtes til stiftende generalforsamling, hvorefter Aarhus Gymnastikforening af 1880 var en realitet.

Den store begivenhed fejrer vi næste søndag - tre dage efter den rigtige fødselsdag - nemlig den 29. september, hvor vi inden vores hjemmekamp mod FC Nordsjælland kl. 12 inviterer til stor fødselsdagsfest i Ceres Park og i AL Bank Fanzonen.

_y 3z 0390-1_500x 743

Her sætter vi alle sejl til for at fejre vores alle sammens klub og de 139 år. Først og fremmest naturligvis med byens største fødselsdagskage og med is til børnene - ligesom til en rigtig fødselsdag. 

For før kampen giver vi en is til de første 1.000 børn, der kommer til festen, mens mor og far så kan nyde et stykke fødselsdagskage fra Dina Foods. Der er kage til de første 5.000 - så der skulle være nok til alle. 

AGF Fejrer Fødselsdag 230918-31

Når isen så er spist, så skal der leges i det udvidet legeland i AL Bank Fanzonen, hvor man kan skyde på mål med Arbejdernes Landsbank, lege i de ekstra store hoppeborge, få malet sit ansigt i kampfarver og meget andet sjovt. Og naturligvis kigger Aros og nogen af de spillere, der ikke skal i kamp, også forbi AL Bank Fanzonen. 

Til en rigtig fødselsdagsfest hører også underholdning. Og på scenen i AL Bank Fanzonen kan vi blandt andet byde på livemusik fra Blue Men Convention, samt et stort danseshow med dansere fra VM Dans og Gøglerskolen.

Samarbejdsklubberns Dag 010919-005

Så alt i alt er der lagt op til en stor glad fødselsdagsfest næste søndag den 29. september inden kampen mod FC Nordsjælland. I anledning af fødselsdagen åbner vi allerede AL Bank Fanzonen kl. 10. Så kom til kampen i god tid og fejr vores fødselsdag med os.

Samarbejdsklubberns Dag 010919-016

Vi håber at se mange til fødselsdagen og ikke mindst til den efterfølgende kamp. Billetter til kampen kan købes her >>>>

Husk at børn under 15 år kommer gratis til fodbold. Og det er derfor, at en familie på fire kan komme til fodbold i Ceres Park for kun 200 kr. 

P.S Vi ønsker os kun point…

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet