Munksgaard: Grimme sejre smager også godt

Af: TH / Foto: Getty Images - 1. september 2019, kl. 15:50

Det var ikke verdens smukkeste sejr i dag. Men de smager også godt. Efter dagens kamp mod EfB var Alexander Munksgaard naturligvis en tilfreds AGF'er.

Han rendte ind i en ordentlig øretæve undervejs og måtte behandles på banen i 1. halvleg, men Alexander Munksgaard rystede det hurtigt af sig og var en del af stærk defensiv, der i dag hiv den tredje sejr hjem i streg og det fjerde clean sheet i træk, da Esbjerg blev sendt hjem til vestkysten med en 1-0 nederlag i Ceres Park. 

- Vi havde en god tro i dag. Det var lidt en grim sejr, men sådan en 1-0-sejr som i dag - den smager også rigtig godt. Så det var fedt, at det lykkedes. Vi vidste godt, at Esbjerg ville komme med noget fysik og noget power, og ville forsøge at komme og få tre point her på Ceres Park. Så det var vigtigt for os at vise, at vi kunne matche det og mere til, så det var os der stod med sejren til sidst. Og det var dejligt, at det lykkes, lød det fra Alexander Munksgaard efter kampen. 

Undervejs måtte vi skifte ud to gange på grund af skader. Men det gik ikke ud over rytmen og fighten på banen. 

- Det er dejligt, at dem der sidder på bænken har ligeså meget blod på tanden som os der starter. Vi har en enorm bred trup, hvor alle presser sig på. Det gør, at vi har en kvalitet til at holde et højt niveau langt inde i kampen. TK kommer ind i pausen og viser mod og styrke fra hans side, og jeg super stolt af, at han bare kommer ind og så bare leverer, siger Munksgaard om den unge målmand Kasper T. Kristensen, der kom ind fra 2. halvlegs start.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet