Nulløsning mod Hobro i Reserveligaen

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 16. september 2019, kl. 16:45

Mandagens opgør i Reserveligaen mod Hobro endte uden scoringer.

Et ungt AGF-mandskab, der blandt andre havde Gift Links, Alex Gersbach og Jon Thorsteinsson i startopstillingen, åbnede kampen bedst og var generelt i teten i første halvleg mod et kompakt Hobro-hold. Det gav sig også udslag i et par chancer til et føringsmål. Tættest på var Zach Duncan, der dog måtte se sin ellers kompetente afslutning fra kanten af feltet prelle af på den den ene opstander. Også Alexander Ammitzbøll og Magnus Anbo havde muligheder til at åbne scoringen, men den sidste skarphed manglede dog. 

Hobro var sjældne gæster foran Kasper T. Kristensens mål i de første 45 minutter, og derfor endte halvlegen også uden scoringer.

Efter pausen blev spillet lidt mere lige. Stadigvæk var bolden mest på AGF-fødder, men hjemmeholdet havde svært ved at nedbryde gæsternes kompakte organisation. En kraftig vind gjorde også betingelserne svære, og det var generelt småt med AGF-chancer. I en enkelt situation måtte Hobros keeper dog hive en flot redning frem på et afrettet skud efter en dødbold.

Hobro satsede mest på lange bolden i dybden, og i et par situationer førte det også til store muligheder, som dog ikke blev udnyttet. Opgøret endte derfor i sidste ende, som det startede: 0-0.

Ruben Sellés var i det store hele godt tilfreds med indsatsen:

- Drengene leverede en tilfredsstillende præstation. Første halvleg styrer vi, men i anden halvleg er vi ikke helt så dominerende på grund af den kraftige vind. Hobro stillede med et erfarent hold, og vores unge spillere gjorde det fornuftigt. Det var også rart at se Gift i aktion. Han har været hos os under en uge nu, og han faldt fint ind i spillet. Vi havde ikke så mange chancer, men nok til at score, og vi var tættest på sejren, lød det efter kampen fra Ruben Sellés.

AGF er fortsat ubesejret i Reserliga-puljen og har otte point efter fire kampe. Der resterer fortsat to spillerunder i dette efterår - begge mod Randers FC.

Benjamin Hvidt _ON

Kampfakta - Reserveligaen
AGF - Hobro (0-0)

AGF:
Kasper T. Kristensen - Magnus Anbo, Sebastian Hausner, Sune Balle (60: Mikkel Lassen), Alex Gersbach - Benjamin Hvidt, Zach Duncan (70: Jacob Reus), Jon Thorsteinsson (70: Albert Grønbæk Erlykke) - Kasper Lunding (85: Jonas Yderholm), Alexander Ammitzbøll, Gift Links (85: Anders Fæster)

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet