Til Ærø med fokus og respekt

Af: MT / Foto: Ole Nielsen - 10. september 2019, kl. 9:28

Onsdag aften gælder det denne sæsons første kamp i Sydbank Pokalen. Og vi rejser til Ærø med stor respekt for vores modstander, understreger cheftræner David Nielsen.

Årets pokalturnering starter for vores vedkommende i morgen, når vi skal til Ærø i den anden runde af Sydbank Pokalen. Her møder vi Marstal/Rise, der til dagligt spiller i Fynsserien - på de kanter også kendt som Albaniserien. 

Og selv om der i sagens natur vil være niveauforskel på Albaniserien og 3F Superligaen, så rejser truppen afsted med stor fokus og respekt for et godt hjemmehold. 

- Vi ved, at Marstal/Rise er et hold, der især er gode på hjemmebane, hvor de har fået deres bedste resultater. Og der kommer givet til at være masser af intensitet fra starten af, og vi skal være klar på, at de kommer til at gøre alt, hvad de kan for at gøre det svært for os. Så det bliver hårdt arbejde for os, og det kan godt gå hen og blive en kamp, hvor vi får mere at se til, end de fleste på forhånd måske regner med, siger cheftræner David Nielsen, der forlanger fuld dedikation af sit hold, så vi kan få den bedst mulige start på den vigtige turnering. 

- Det er utrolig vigtigt, at komme godt fra land i Sydbank Pokalen - så vi skal ud og præstere. Og vi glæder os alle sammen til kampen. Det er jo fantastisk med pokalturneringen, at man på den måde får chancen for at komme rundt i landet. Og nu får vi så muligheden for at komme på Ærø, som er et helt fantastisk sted, hvor folk bakker op om lokalsamfundet og deres klub, og vi glæder os meget til kampen i morgen, siger David Nielsen. 

Bliv klogere på turen til Ærø i morgen her >>>

Og her kan du læse mere om modstanderen fra Marstal/Rise >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet