Udvidet udebaneafsnit i Odense

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 19. september 2019, kl. 15:13

Interessen for fredagens kamp mod OB får nu værterne til at udvide udebaneafsnittet.

Hele ugen igennem har der været stigende interesse for fredagens udekamp i Odense. Og nu kan OB melde udsolgt på udebaneafsnittet i Nature Energy Park. Men frygt ej - for fynboerne udvider udebanesnittet til at omfatte 1500 flere pladser i alt.  Skærmbillede 2019-09-19 Kl . 15.11.53

Derfor bliver der nu plads til endnu flere århusianere til at bakke holdet op i jagten på den femte sejr på stribe. Det normale udebaneafsnit kan rumme godt 800 fans. Med udvidelsen bliver der nu plads til 700 mere.  Og OB oplyser desuden, at der på udvidelsen er mulighed for siddepladser og dermed bedre mulighed for familier, der ønsker at sidde sammen, men stadig være i et AGF-afsnit. 

Så der er altså stor interesse for den traditionsrige kamp i morgen, men stadig billetter at få. De købes her >>>>

Hvis man køber billet inden i aften - torsdag kl. 18.59 sparer man 40 kr. Efterfølgende er det naturligvis stadig muligt at købe en billet, ligesom der også bliver solgt i døren. Men tøv ikke for længe - for selv om OB har udvidet afsnittet, så er der begrænset pladser i Odense, hvor der er lagt op til en stor fodboldfest og OB forventer over 10.000 på lægterne og dermed sæsonrekord for den fynske klub. 

Så tag med og giv fynboerne vokal kamp til stregen. Vi glæder os til at se jer i Odense, hvor der er kampstart kl. 19 i morgen aften. 

Her køber man billet til kampen >>>>

Instagram (20)

Og her kan man orientere sig om praktiske forhold i forbindelse med kampen.

Vel mødt i Odense i morgen - KSDH! 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet