Begrænset antal tilskuere til kvinde-kamp

Af: SHC / Foto: Nikolaj Rønnow - 7. august 2020, kl. 8:14

Der indføres restriktioner på antallet af tilskuere til historisk kvindekamp næste lørdag.

Næste lørdag - den 15. august - spiller AGF Kvindefodbold deres første hjemmekamp nogensinde.

I anledning af den historiske begivenhed spilles kampen på Ceres Park, hvor kampen også er en del af markeringen af vores hjemmebanes 100 års jubilæum i år.



Oprindelig var ambitionen, at kampen skulle sætte ny tilskuerrekord i Gjensidige Kvindeligaen, hvilket ville betyde, at kampen skulle overværes af over 1000 tilskuere. Men under hensyntagen til, at der ikke kan dispenseres fra de aktuelle Covid-19 restriktioner, der tilsiger, at der kun må være 500 mennesker til stede ved kampe i Gjensidige Kvindeligaen og den aktuelle situation med et stigende antal smittede i Aarhus, er vi desværre nødsaget til at indstille rekordjagten. 



- Vi har hele ugen været i en tæt og konstruktiv dialog med DBU og Rigspolitiet om tilskuerantallet til kampen. Men set i lyset af den aktuelle udvikling med Corona i Aarhus og de nye signaler fra myndighederne som har opfordret til, at der i den kommende uge ikke gennemføres større arrangementer, så ønsker vi, at vise rettidig omhu og nedsætter derfor kapaciteten til kampen til 500 mennesker. Så må vi - sammen med Aarhus - gå efter, at sætte rekorden på et senere tidspunkt, siger Morten Lerke, der er chef for publikumsoplevelser i AGF.

Reduceringen betyder, at der kun vil være plads til et publikum på godt 350, når man også tager hensyn til medarbejdere, spillere og andre personer til stede på Ceres Park. 

Der er ikke solgt så mange billetter endnu, at det er nødvendigt at refundere billetter og ønsker man at overvære den historiske kamp er det stadig muligt at indløse billet.

Det foregår her.

Twitter [2]

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet