Dissing og Kaastrup udtaget til DBU-samling

Af: BJ - 24. august 2020, kl. 8:57

Emil Dissing og Laust Kaastrup, der spiller på U17 Liga-holdet, er udtaget til en U16-landsholdssamling i slutningen af denne uge.

På grund af Covid-19 har DBU's ungdomslandsholdsaktiviteter ligget stille i nogle måneder, men nu begynder landsholdene igen så småt at samles. Det gælder også det nye U16-landshold. Her samler DBU fra torsdag til søndag landets mest talentfulde spillere født i årgang 2005, og to AGF'ere er med til samlingen.

Det drejer sig om Emil Dissing, der oprindelig er fra samarbejdsklubben Brabrand IF, og Laust Kaastrup, som kommer fra HA85.

Landsholdssamlingen finder sted i Vildbjerg, og i alt deltager 52 spillere fra årgang 2005.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet