Silverbullet Research & Insights er ny bronzepartner i AGF

Af: MJ - 25. august 2020, kl. 10:25

AGF kan nu byde velkommen i sponsornetværket til Silverbullet Research & Insights, der har indgået en bronzepartneraftale.

Silverbullet Research & Insights er et konsulenthus, der beskæftiger sig med rådgivning og markedsanalyser med formålet om at hjælpe virksomheder med at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag om produkter og services, optimere forretningen og komme tættere på deres kunder. 

Virksomheden er stiftet i 2019 af erfarne kræfter indenfor rådgivnings- og markedsanalysebranchen med kompetencer, der bidrager til at forbedre forretningsgange, effektivitet og indtjening. 

Med sponsoratet i AGF ønsker Silverbullet Research & Insights at dyrke det gode netværk i det østjyske erhvervsliv og samtidig støtte byens hold. 

- Vi vil gerne være sponsor i AGF, da vi kender klubben som byens stærkeste brand. Det er et sted, hvor der kommer rigtig mange østjyske erhvervsfolk, og hvor man kan dyrke mange gode netværk. AGF er byens hold, og det vil vi også gerne bakke op om, siger Terje Vammen, der er senior direktør og bestyrelsesformand i Silverbullet Research & Insights. 

Med sponsoratet håber Vammen at gøre Silverbullet Research & Insights mere synlig i det østjyske erhvervsliv. 

- Vi går naturligvis også ind i det for at markedsføre Silverbullet Research & Insights og gøre os kendte i det østjyske erhvervsliv samt støtte op om AGF ved blandt andet at foretage analyser sammen med og for AGF. Vi forventer, at vi kan få en brandingeffekt ud af vores sponsorat, samarbejde med AGF og samtidig møde andre gode erhvervsfolk, mens vi ser byens hold spille, understreger Terje Vammen. 

Læs mere om Silverbullet Research & Insights på www.silverbullet.dk/research.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet