Kvinderne klar til kamp i dag i Ceres Park

15. august 2020, kl. 8:20

AGF Kvindefodbold spiller i dag i Ceres Park. Her er trupnyt inden opgøret mod Fortuna Hjørring, der starter kl. 14.

I dag er det kampdag i Ceres Park, når AGF Kvindefodbold tager imod Fortuna Hjørring. Det er runde 2 i Gjensidige Kvindeliga og begge hold rendte ind i nederlag i den første runde. Så revanchelysten er ganske givet stor hos begge mandskaber inden opgøret, der starter kl. 14. 

Vi må undvære vores anfører Christina Ravn, der blev alvorligt skadet i sidste weekend. Samtidig er Katrine Spanner og Lea Bjerregrav også ude. 

Dermed ser dagens kamptrup således ud: 

Katrine Svane, Emma Bay, Sofie Kamp, Emma Andersen, Christina Beck, Mathilde Søjberg, Mathilde Kruse, Freja Storm, Sofie Bloch, Emilie Rhode, Caroline Ahrendtsen, Hannah Bacon, Sofie Vendelbo, Maria Denius, Cecilie Johansen, Maria Herdel, Sofie Kamp. 

- Det er en meget ung trup, fordi der har været en del udskiftinger siden sidste sæson. Nu har vi desuden mistet vores anfører, hvilket betyder, at der bliver meget læring for vores vedkommende i de kommende kampe. Det gode ved at have meget unge spillere er, at de lærer ret hurtigt. Så for os handler det mest af alt om at få en masse ligaminutter i benene på dem lige nu, siger cheftræner Anders Nim i dagens Århus Stifstidende. 

Der er kampstart på Ceres Park kl. 14. På grund af corona-restriktioner er der desværre udsolgt. Kampen kan dog følges på Sport Live og AGF's live-twitter.

Aarhuscity 900x 540 (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet