Østjysk Vinforsyning og AGF fortsætter samarbejdet

2. december 2020, kl. 11:14

Østjysk Vinforsyning fortsætter som Guldpartner i AGF

For knap to år siden kunne AGF præsentere Østjysk Vinforsyning - der har hovedsæde i Hinnerup - som ny Guldpartner i klubben.

Østjysk Vinforsyning er nogen af de ypperste leverandører på det danske vinmarked, og efter en god periode som partner i AGF, hvor vi blandt andet har præsenteret en ny Hviie vin, har Østjysk Vinforsyning nu valgt at forlænge samarbejdet med AGF for yderligere en periode. 


Oestjysk -vin -2

- Før vi indgik vores samarbejde med AGF i januar 2019 havde vi gennem længere tid ledt efter en mulighed for at brande os stærkere i østjydernes bevidsthed - både overfor den private vinelsker og branchen som sådan. Og det er vi allerede lykkes med gennem den første periode, som har været præget af spændende kampagner og en god eksponering på AGF's platforme, siger Thomas Sønderby Sivholm, der er medejer og marketingdirektør i Østjysk Vinforsyning.





Særlig AGF Gin

Samarbejdet mellem AGF og Østjysk Vinforsyning har allerede kastet en særlig hvidvin af sig og fornylig lancerede Østjysk Vinforsyning en AGF Gin, hvor fans kan vælge smagen ved hjælp fra AGF-legenderne Marc Rieper og Troels Rasmussen. Hvilken smag det ender med afsløres meget snart. 


Vinoble
Østjysk Vinforsyning står også bag Vinoble Kæden, der er en landsdækkende kæde af 35 af landets bedste vinforhandlere. Og samarbejdet med AGF skal blandt andet bruges til fortsat at markedsføre Vinoble, ligesom Østjysk Vinforsyning også fortsat ønsker at gøre opmærksom på sit navn blandt AGF's samarbejdspartnere.

Således er Østjysk Vinforsyning hovedleverandør af vin til AGF's VIP-lounger i Ceres Park. Dermed håber Thomas Sønderby Sivholm at nå endnu længere ud med de gode kvalitetsvine. 





- Vores kunder findes indenfor hoteller, restauranter, erhvervsvirksomheder, duty free, samt vinhandlere, hvor vores medarbejdere dagligt søger at give den bedste rådgivning og service. Derfor har det været en god mulighed for os at blive en del af VIP-oplevelsen i Ceres Park og samtidig komme med i AGF's velfungerende netværk og blive set sammen med byens hold. Så vi ser meget frem til fortsat at være aktiv samarbejdspartner til AGF og til endnu flere gode oplevelser i de kommende år - både på og uden for banen, siger Thomas Sønderby Sivholm.

Om Østjysk Vinforsyning

Østjysk Vinforsyning kunne i 2017 fejre 40-års jubilæum, og lige siden starten har kvaliteten været i højsædet. Sortimentet - der er et af de største i den danske vinbranche - indeholder vine fra alle betydende vinlande.

I de senere år har Østjysk Vinforsyning også satset på økologi og har i dag et af de absolut bredeste økologiske sortimenter i den danske vinbranche.

Kunderne findes indenfor hoteller og restauranter, erhvervsvirksomheder, Duty Free samt vinhandlere.

Østjysk Vinforsyning står desuden bag Vinoble-kæden - se mere på vinoble.dk og på vinforsyning.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet