Nyt sundt samarbejde med Fit&Sund

Af: AGF - 17. december 2020, kl. 13:56

AGF er glade for, at vi nu kan byde velkommen i vores partnerkreds til Fit&Sund, der har indgået et nyt bronzepartnerskab i klubben.

Kort inden julefreden sænker sig over AGF's samarbejdspartnere og vores netværksgrupper har en ny partner meldt sig på banen. Det er den landsdækkende fitness og sundhedskæde, Fit&Sund, der er ny såkaldt bronzepartner i AGF.

Fit&Sund er en landsdækkende kædeorganisation med mere end 30 fitness- og sundhedshuse. Men trods det nationale sigte er Fit&Sund en aarhusiansk virksomhed, der blev stiftet med den første afdeling på Karupvej i Aarhus i 2006.

Siden er virksomheden vokset sig landsdækkende, men stadig med stor fokus på Aarhus og Østjylland, hvor der - udover Karupvej - nu også findes Fit&Sund afdelinger i Højbjerg, Aarhus C, Risskov og i Lystrup. 

Derudover kan man i Østjylland besøge Fit&Sund i Galten, Grenå, Hadsten, Ry, Skanderborg, Brædstrup og i Silkeborg. 

116338849_3278882938837296_9044245597974921566_o

Siden sin stiftelse i 2006 har kæden haft stort fokus på, at dets medlemmer bliver beriget med høj faglighed og stort nærvær fra uddannede diætister, fysioterapeuter og personlige trænere.

For i modsætning til andre fitnesskæder skiller Fit&Sund sig ud, da de også inddrager det sundhedsfaglige aspekt i træningen med kompetent rådgivning. Derfor er medlemmerne altid i trygge hænder hos det faglige personale.

Trygge hænder er Fit&Sund nu også kommet i hos AGF, hvor virksomheden ser frem til at tage hul på det nye partnerskab. 

- Vi ser et godt potentiale i at være bronzepartner i AGF. For det første kan vi bruge partnerskabet i vores markedsføring, og for det andet kommer vi til at sidde i en netværksgruppe, der forhåbentlig kan give os nogen erhvervsmæssige fordele og nogen gode kontakter og oplevelser, fortæller direktør Johnny Boilesen.

Fit&Sund håber også på at få et godt socialt udbytte af bronzepartnerskabet i AGF i form af gode fodboldoplevelser på Ceres Park.

- Vi håber på at få nogle gode sociale oplevelser ved at se fodbold på Ceres Park, men derudover ser vi også en række markedsføringsmæssige fordele ved det nye samarbejde som vi har høje forventninger til, tilføjer træningsansvarlig Jeppe Schultz. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet