Positive corona-test i 3F Superliga-truppen

26. december 2020, kl. 12:10

Fire AGF-spillere må bruge noget af deres juleferie i karantæne efter de er blevet testet positive med Covid-19.

Det drejer sig om Mathias Jørgensen, Søren Tengstedt, Daniel Gadegaard og Patrick Olsen, der alle er blevet testet positive for Corona.

- Vi har ikke konstateret smitte hos andre spillere. De pågældende spillere er isoleret - og da de jo har ferie i øjeblikket, så er de også i sagens natur isoleret fra resten af truppen.

- De er ude af deres karantæne inden nytår og derfor regner vi med, at de alle er klar til at indgå i opstarten, når spillerne mødes igen i det nye år. Her testes hele truppen i øvrigt grundigt og flere gange efter Divisionsforeningens vejledninger, så vi er sikre på, at alle er negative og klar til at indgå i opstarten, fortæller AGF's læge, Jacob Astrup.

AGF's 3F Superligatrup starter op igen efter juleferien den 6. januar, mens testprogrammet for Covid-19 starter to dage før. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet