Den røde farve har været velsignet for 3F Superligaen, der ikke har tabt én eneste kamp i 2020 Superligaen i den røde udebanetrøje.
Man kan sætte mange farver på det år, der snart er gået. En af
dem kunne være rød. I hvert fald er der point i den røde
farve. Det kan vi konstatere som året går på hæld og vi ikke tabte
en eneste kamp i 3F Superligaen i hele 2020, når vi stillede op i
rødt.
Ja, faktisk er vores røde udebanetrøje ubesejret i ligaen siden
premieren på trøjen den 1. december 2019 en måneds tid
efter den blev lanceret.
Kun en kamp har vi tabt i den røde trøje i 2020 - nemlig
kampen mod NS Mura på udebane i Europa League kvalifikationen. Men
i 3F Superligaen og i Sydbank Pokalen er vi ubesejret i rødt gennem
hele året.
Mange år i rødt
Det er ikke nyt, at vi spiller i rødt på udebane. Det har vi gjort
siden 1920'erne og farven er for længst blevet ikonisk i
forbindelse med vores udebanetrøjer.
Som man kan se her i en
julehilsen fra holdet i 1990.
Også i 80'erne var trøjen en flot del af 1. division, som den tidligere AGF'er og nuværende tv-kommentator, Per Frimann her bemærker på Twitter.
Og i 00'erne, som da vi vandt på Brøndby Stadion med et ikonisk
sejrsmål.
Den nye trøje er skabt af hummel og trækker altså tråde tilbage
til historien. Den sender - med sit mønster i trøjen - samtidig
også en hilsen til en helt særlig udebanetrøje, der blev populær
for sit camouflage-mønster og i dag har kultstatus blandt
tilhængerne.
Mønstret i den nye trøje er således inspireret af den grønne
camo-trøje, der var i brug på udebaner i 2013. Men der er også
hilsner til den klassiske marineblå udebanefarve, som AGF ofte også
har brugt.
Man kan læse mere om tankerne
bag den nye udebanetrøje her og den kan naturligvis stadig
købes i AGF Fanshoppen
>>>