AC Horsens venter på mandag

Af: AGF / Foto: Getty Images - 19. februar 2020, kl. 9:29

Næste kamp er i Horsens, hvor holdet håber, at se mange fans rejse med.

På mandag den 24. februar går turen til Horsens, når vi skal møde vores sydlige naboer fra AC Horsens på Casa Arena i 3F Superligaen. 

Det er et sted, hvor holdet ofte har været velsignet med en god opbakning fra et fyldt udebaneafsnit og det håber holdet også bliver tilfældet på mandag, hvor holdet får brug for alt den opbakning de kan få for at komme godt i gang med foråret - nu altså mod AC Horsens.



- Vi havde jo regnet med, at vi var kommet i gang, men det er sådan det er. Nu glæder vi os bare til mandag og vi kommer til at være helt klar, når vi kører til Horsens på mandag, siger anfører Niklas Backman, der glæder sig til at se Aarhus på udebaneafsnittet.

Getty Images -1135204695

- Vi har haft nogen fine kampe dernede med stor opbakning og en flot hvid væg på stadion. Det betyder meget, at så mange rejser med os, og det håber vi også på bliver tilfældet på mandag, tilføjer Backman, hvis cheftræner også ser frem til at sende sit hold ind på Casa Arena. 



Getty Images -1034990838 (4)

- Vi har haft nogen vilde kampe dernede, hvor energien også kommer fra tribunen og udebaneafsnittet - så vi glæder os til at se vores fans i Horsens på mandag, lyder det fra cheftræner David Nielsen.



Tager du med til Horsens på mandag, så find billetter og relevant information her.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet