AGF viser fremgang i nyt socialt regnskab

Af: AGF - 12. februar 2020, kl. 13:26

Stigende besøgstal og flere aktiviteter præger AGF’s Sociale Regnskab for 2019.

Julehjælp for mere end 600.000 kr. 500 flygtninge inviteret til kamp på Ceres Park og mere end 70.000 timers samvær med samarbejdsklubber i hele Østjylland.

Blot tre nedslag fra et begivenhedsrigt år i AGF, der i dag kan offentliggøre et socialt regnskab for 2019, der fortæller om AGF's såkaldte CSR-arbejde -'Corporate Social Responsibility' - samfundsansvar er en mere dansk betegnelse. 



- AGF er ingenting uden Aarhus, der er en del af vores DNA. Og for os er det en grundlæggende værdi at være socialt ansvarlige gennem vores engagement i samfundet omkring os - det sociale regnskab for 2019 redegør for det arbejde, fortæller direktør i AGF, Jacob Nielsen. 



Foto 7

Stigende aktiviteter 

Og i 2019 har AGF haft mere blus på kedlerne end i 2018. Årets regnskab viser således en stigning i flere forskellige aktiviteter.

I 2018 havde AGF for eksempel kontakt til klubbens 77 samarbejdsklubber i 65.000 timer ved besøg til kampe, træning i klubberne, uddannelse af trænere og frivillige og så videre - det tal er i 2019 steget til 70.000 timer.



I 2018 havde AGF og Ceres Park & Arena besøg af 627.000 mennesker i årets løb. Sidste år var det tal steget til 750.000. Også antallet af idrætstimer i Ceres Park & Arena er steget fra 12.000 til 13.000 timer viser regnskabet. 


Foto 45

- Vi troede ikke i 2018, at vi kunne overgå tallene i 2019, men det er lykkedes, og vi er glade for, at vi kan give noget tilbage til byen og til regionen, siger Jacob Nielsen, der også glæder sig over de oplevelser og støtte af social karakter som også præger det sociale regnskab.

Her kan man blandt andet læse om da 500 flygtninge var til fodbold i Ceres Park. En donation til Trygfondens Familiehuse ved Aarhus Universitetshospital. Samarbejdet med det sociale fodboldprojekt, FC Grønnegade og ikke mindst AGF's JULEHJÆLP der i december rejste julehjælp for mere end 600.000 kr. 



Foto 16

- Det altid målet at levere store sportslige præstationer og oplevelser, men det er også vigtigt at være en del af det omgivende samfund, hvor vi aktivt ønsker at gøre en forskel - både for det enkelte menneske og for større grupper af medborgere, tilføjer Jacob Nielsen.



Millionaftryk i byen

Men det er ikke kun oplevelser og støtte til af social karakter man kan læse om i Det Sociale Regnskab. Det dokumenterer også, hvor stort et økonomisk aftryk for eksempel sommerens to stadionkoncerter i Ceres Park satte på byen, hvor koncerterne med Phil Collins og Volbeat betød en ekstra omsætning for Aarhus på 60 mio. kr. 

Volbeat (1)


Til sommer kommer Ceres Park igen til at huse to store koncerter, når først Thomas Helmig spiller på byens hjemmebane og dernæst kommer den tyske supergruppe Rammstein på besøg til august. 



- De store begivenheder på Ceres Park er med til at skabe liv og omsætning i Aarhus, så vi glæder os over, at vi igen kan se frem til to store koncerter i 2020, hvor AGF også fylder 140 år den 26. september og stadion fylder 100 år grundlovsdag. Så vi ser frem til endnu et begivenhedsrigt år, tilføjer Jacob Nielsen.

Se hele Det Sociale Regnskab for 2019 her >>>>

Fakta

  • 750.000 mennesker besøgte Ceres Park & Arena, der i 2019 lagde faciliteter til næsten 13.000 timers anden idræt end fodbold.
  • AGF har i 2019 haft aktiviteter med vores 77 samarbejdsklubber i mere end 70.000 timer.
  • AGF og klubbens tilskuere indsamlede i 2019 julehjælp for over 600.000 kr.
  • Mere end 180.000 tilskuere var i 2019 til AGF's hjemmekampe.
  • I 2019 var Ceres Park & Arena vært for to stadionkoncerter, der skabte en meromsætning i byen på 60 mio. kr. og et skatteprovenu til Aarhus Kommune på mere end 10 mio. kr.

Skærmbillede 2020-02-12 Kl . 12.53.06

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet