Brug vinterferiens sidste dag i Ceres Park

12. februar 2020, kl. 10:33

Brug vinterferiens sidste dag på at fejre, at 3F Superligaen er tilbage fra vinterhi, når AGF inviterer til vinterfest og lokalopgør i Ceres Park på søndag kl. 16.

Snart ruller fodbolden igen i Aarhus efter vinterpausen. Og for AGF's vedkommende bliver det noget af en forårspremiere, når Ceres Park danner ramme om et vaskeægte lokalopgør mod Randers FC på søndag kl. 16.

Det er altid spændende kampe mod lokalrivalerne og i år handler det ikke kun om den lokale håneret, men også om en plads top seks, hvor begge hold jo kæmper om en plads, når stregen skal sættes til mesterskabsslutspillet. Så det bliver en kamp man ikke må gå glip af.

Foto 42 (2)

Kom til vinterfest
Men til årets første kamp kan vi byde på meget andet end et spændende lokalopgør om vigtige point. For i anledning af, at kampen finder sted den sidste dag i vinterferien, så inviterer vi til stor Vinterfest inden kampen.

Her har vi udvidet vores kendte AL Bank Fanzone, der bliver pyntet op til afterski og hyggeligt vintersamvær. For det kan godt være, at sneen lige nu brillererer med sit fravær, men vinterfest skal vi ha'! - så den 16. februar laver vi den selv i AL Bank Fanzonen, der går i vinterlige rammer med alskens sjove aktiviteter og hyggelig vinterudsmykning.

Skærmbillede 2020-02-12 Kl . 09.42.06

Kom derfor i god tid til kampen og oplev en masse sjove og spændende ting inden kampstart. Prøv for eksempel kræfter med vores ski-simulator eller test dine evner på et kunstigt snowboard, mens du nyder tonerne fra en vaskeægte afterski-DJ på vores scene.

Man kan også spille FIFA med AGF Esports dygtige spillere, møde Aros og nogen af de 3F Superliga-spillere, der ikke er aktuelle til kampen, mens ungerne også kan se frem til et legeland.

DSC_7223 (6)

Børn kommer gratis til fodbold

Så tag vennerne under armen og kom til afterski-fest inden byens hold skal spille årets første kamp. Eller tag hele familien med til fodboldfest i Ceres Park og lad ungerne lege og hygge sig, mens I nyder den hyggelige stemning og forventningens glæde inden kampstart. 

Og er man en familie, så husk, at man kan komme til fodbold i Aarhus for kun 200 kr. for to børn og to voksne. Det kan man fordi, at alle børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park og en voksenbillet til vores familietribunen kun koster 100 kr. - en billigere vinterferieaktivitet findes næppe. Find billetterne her >>>

Skærmbillede 2020-02-12 Kl . 09.42.19

Så hvis ikke udsigten til et intenst lokalopgør i kampen om top seks er grund nok til at komme til forårspremieren i Ceres Park. Ja, så er der mange andre gode grunde til at komme i Ceres Park i vinterferien på søndag den 16. februar. Så vi håber, vi ses på søndag. Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 14.30, mens der er kampstart kl. 16. Billetter til kampen købes på agf.dk 

Instagramprogram (2)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet