- Fantastisk at komme tilbage

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 26. februar 2020, kl. 8:44

Holdet ser frem til fredag og til gensynet med fansene i Ceres Park.

I overmorgen går det løs igen, når vi på fredag tager imod Hobro IK til, hvad der bliver årets første hjemmekamp efter den første kamp blev udsat. Og efter sejren i mandags glæder holdet sig nu til at komme hjem og spille i Ceres Park igen. 

- Det bliver fantastisk at komme tilbage på Ceres Park - vi glæder os, og jeg håber, at der kommer en masse tilskuere til en fed fredag aften til en spændende kamp, siger Patrick Mortensen, der åbnede sin målkonto for 2020 med 1-0 målet i mandagens 2-1 sejr over Horsens. Her blev han asissteret af Mustapha Bundu, der forudser en hård dyst på fredag. 

Mustapha Bundu 150919-10 (3)

- Det bliver endnu en hård kamp, men vi kommer forberedt ind til kampen. Vi møder ind hele ugen med fokus rettet mod Hobro. Det er en ny kamp og en ny mulighed for os til at hente en sejr, siger Bundu, der også håber på stor støtte fredag. 

- Fansene er meget vigtige i den her del af sæsonen - de har støttet os gennem alt. Så vi håber, at de bliver ved med at komme til kampene og viser deres støtte, og forhåbentlig kan vi betale tilbage med sejre og godt spil, tilføjer Bundu. 

Kampen fredag spilles kl. 19 i Ceres Park. Køb din billet her. 

Husk, at vi holder stor fredagsfest inden kampen. 

Fredagsfest (1)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet